Sunday, March 25, 2007

Tiden flyver…

Der er desværre gået meget lang tid siden vi har skrevet sidst, og det beklager vi.
Efter vores tur til det vidunderlige Ba Be lake, fik vi kort besøg fra Incheon, Korea. Det var Anders, Majas kæreste, familie som kom et kort smut til Vietnam. Vi legede guider for en dag, og havde nogen gode timer sammen alle fem.
Fredag den 16.03.07 mødtes vi med 25 andre danske kvinder. Der bor mange danske familier i Hanoi, er der blevet stiftet en kvindeklub, som mødes ca. en gang om måneden. Vi var ude og bowle, spise store røde bøffer og var på cowboy bar. Det var rart at være i dansk selskab igen.
Det er utroligt hvad en SU kan række til i Vietnam. Det nyder vi godt af. To gange i uge elleve, har vi været på meget fine restauranter. En ellers så kedelig regnvejrs mandag, blev til en udsøgt oplevelse på restauranten Bobby Chinn, hvor selveste Fru Clinton har været. Omgivelserne var meget sofistikerede, og der var rosenblade i LOKUMMET. Søndagen blev til brunch på en af Hanois fineste hoteller. Tænderne løb i vand, og øjnene var ved at trille ud af hoved, da vi så buffeten. Der var alt fra sushi til de lækreste søde sager. Det kostede den ringe sum af 150 kr., hvilket er dyrt i Vietnam, men sammenlignet med en almindelig dansk brunch tallerken, kan man ikke just sige det er dyrt.
Denne uge har været optaget af dansk besøg fra Roskilde seminaret, og forberedelser til workshop fredag. Vi er blevet introduceret til en metode som hedder Marte Meo. I korte træk går den ud på, at optage små frekvenser af situationer i vores institution. Man analyser herefter, og fremhæver kun de positive ting. Dette gør, at man får belyst en problemstilling, ved at tage udgangspunkt i de positive ting der kan være, og bygger videre på dem. Vi synes alle det har været meget spænende, og det har givet inspiration til noget vi muligvis vil arbejde videre med. Til workshoppen fredag, havde vi studerende opstillet tre problemstillinger, som vi fandt relevante at diskutere i fælles forum med vores institutioner. Problemstillingerne blev modtager med blandende følelser, og det blev klart for os, hvor vigtigt det er at formidle ting, på en klar og tydelig måde. Vi diskuterede blandt andet ”hvordan man kan gøre frokost til en rar og hyggelig oplevelse på dagen?”, og ”hvordan man får støjniveauet nedsat?”. I Vietnam oplever vi, at man ser spisning, som værende en praktisk ting, som hurtigt skal overstås. Hvorimod vi danskere har den indgangsvinkel, at det skal være hyggeligt og rart. Den anden problemstilling omhandlede larm. Når 35 børn er samlet i et lokale på ca. 30 m2, kan det næsten ikke undgås, at støjniveauet er meget højt. Der hvor vi ser det største problem er, at lærerne banker noget hårdt ned i gulvet, for at få ro. Børnene skal efterfølgende i kor råbe, ”keep silent, keep silent”, og det mindsker ikke just støjniveauet.
På hjemmefronten har vi fået en rengøringsdame. Hun gør rent to gange om ugen, og køber frugt til os. Hun får det beskedne beløb af 200 kr. om måneden, 48 timer i alt, hvilket er en rigtig god løn i Vietnam. Vi er dybt imponeret over hendes arbejdsindsats og er meget glade for hendes hjælp. Der sker stadigvæk ting i Vietnam vi ikke forstår, heriblandt pludselige og uventede strømafbrydelser. Dette resulterer i, at dele af Hanoi kan være uden strøm i mange timer. Grunden til disse strømafbrydelser er mangel på nedbør, da regnvand bliver brugt til at producerer strøm (det har dog regnet de sidste tre uger). Under sidste strømafbrydelse formåede vores rengøringsdame at gør hele huset rent, udstyret med fyrfadslys og pandelygte. Hvis det ikke er imponerende, så ved vi ikke hvad.
Vi får mange besøg i børnehaven, heriblandt en dansk journalist studerende, som er hernede for, at lave sin afsluttende opgave om Vietnams uddannelsessystem. Derudover skriver hun artikler, som hun håber på, at få publiceret i forskellige tidsskrifter og aviser derhjemme b la. det pædagogiske fagblad Børn & unge, så nu bliver vi måske berømte.
Vi vil slutte for denne gang. Vi har det alle godt, og glæder os meget til at få besøg om en uge, af henholdsvis Katrines far og bror samt Majas Anders.

No comments: