Dagligdagen i børnehaven:
Vi møder mandag til onsdag fra kl. 7.15 til kl.16.30 og torsdag fra kl. 7.15 til kl. 12.30. I min klasse A3, er der 37 børn i alderen 5 til 6 år og to lærere. (Her kunne de danske pædagoger lære noget om normering)
Dagen er meget struktureret, kl. 7.15 til kl. 8.00 ankommer de fleste børn og der bliver gjort klar til dagen. Kl. 8.00 er der morgengymnastik for hele børnehaven i gården – en fantastisk oplevelse at se ca. 350 børn på en gang udøve idræt. Derefter får de mælk (- min betegnelse er modermælkserstatning blandet op med vand og med et stort tilskud sukker - der er ca. 1835 Kj. Pr. 100 g.) Efterfølgende er der undervisning, hvor klassen bliver delt op i to hold. Hver uge har et emne, som børnene lærer om, det kan blandt andet være biler, blomster, støj mm. Det bliver den første gruppe undervist i og den anden gruppe i Vietnamesisk, regning, skrivning osv. Og så bytter de efter en halv time.
Kl. 9.30 til 10.15 er der fri leg i et lokale på ca. 30 m2 med 37 børn og to lærere. (pu ha - det er næsten for meget af det gode på en gang.) Fra kl. 10.15 til kl. 11.00 er der frokost og fra kl.11.00 til kl. 14 sover børene. Vi danske praktikanter spiser sammen med halvdelen af lærer gruppen kl. 11.30 og sover til middag derefter.
Kl. 14 er der eftermiddagsmad og derefter undervisning i ugens emne samt Musik, computer, engelsk, kong fu mm. Afslutning på dagen er fri leg og afhentning af de kære små. ( børnehaven lukker kl. 17.00)
Meningen til denne form for undervisnings-børnehave er at gøre børnene skole klar. Man kan mene, at det er at pese de kære små, men jeg er meget imponeret over hvor dygtige de vietnamesiske børn er både rent kreativt, sprogligt og kropsligt i forhold til danske børn. De vietnamesiske lærere er utrolig dygtige til at lære fra sig og til at være levende i den måde de underviser på, der er kun ganske få i min klasse der falder fra i nogle fag og ikke er parate til denne undervisning.
Min rolle i børnehaven er at indgå i hverdagen og tilbyde min hjælp, hvor jeg kan bruges. Blandt andet underviser jeg i engelsk, laver lege og synger med børnene. Jeg har svært ved at sætte mig alt for store mål for aktiviter, da sproget er en begrænsning. Det er en udfordring, at gøre forklaringen på en leg så simpel, at det kan forståes af de vietnamesiske lærere.
Mit mål i klassen er at få støj niveauet ned, da det er et problem for lærerne, at være med til at hjælpe en dreng, som har problemer med et fordybe sig og bliver set som et dårligt barn, da han ikke er som de andre og forstyrrer i undervisningen.
Læreprocesserne i min praktik er meget stor fra begge sider, jeg kan lære dem en masse om hvordan man ser, læser og forstår et barn. Vi har lige haft besøg fra Roskilde seminariet, hvor vi blev introduceret for metoden marte meo, hvilket var meget spændende og jeg kan bruge dele af metoden til at lære de vietnamesiske lærere at forstå barnet. Omvendt kan jeg lære meget af den kreativitet de har i forhold til læring og deres måde at undervise på. Deres måde at se positivt på tingene og få alt ud af ingenting, er også noget jeg vil suge til mig.
Indtil nu har jeg endnu ikke haft vejledning, hvor man sætter sig ud i en time og snakker med sin vejleder, men da sproget er en forhindring for al kommunikation er min vejleder den lærer i klassen der er bedst til engelsk og derfor går al kommunikation gennem hende, så alle spørgsmål er der rig mulighed for at få besvaret, da jeg næsten sidder ved siden af personen hele dagen.
Saturday, March 31, 2007
Friday, March 30, 2007
Majas første rejsebrev til seminariet!
1. Rejsebrev
Så blev det endelig tid til mit første rejsebrev fra Hanoi/Vietnam og I skal høre om, hvordan det går hernede. Det har været en spændende og udfordrende oplevelse at komme herned, og jeg oplever stadig masser af nye indtryk dagligt.
Jeg er i praktik i Hoa Thuy Tien børnehave, som ligger cirka syv km fra, hvor Mette, Kathrine og jeg bor. Min arbejdstid fra mandag til onsdag er fra kl. 7.15 – kl. 16.30 og torsdag fra kl. 7.15 – kl. 12.00. I børnehaven er der 350 børn, som er fordelt i klasser a´ cirka 35 børn i hver. Klasserne er opdelt i alderstrin 3-4 år (c), 4-5 år (b) og 5-6 år (a), og der er to lærer i hver klasse. Jeg er i klassen B3, det vil sige hos børnene i alderen 4-5 år.Udover at være i børnehaven, er jeg en eftermiddag om ugen i et center for børn med specielle vanskeligheder, som ligger ved siden af børnehaven.
Jeg vil nu kort prøve at skitsere, hvordan min dagligdag ser ud i børnehaven.
Kl. 7.15 – kl. 8.00: Jeg møder ind og er med til at ordne forskellige praktiske ting. Børnene bliver afleveret af deres forældre, og leger oftes med dublo legoklodser i dette tidsrum.
Kl. 8.00 – kl. 8.15: Her mødes alle klasser på legepladsen, hvor der så er fælles morgengymnastik.
Kl. 8.15 – kl. 8.30: Alle er tilbage i deres klasser og børnene drikker hver en kop mælk.
Kl. 8.30 – kl.9.30: Børnene bliver opdelt i to grupper. Den ene gruppe bliver i klassen, hvor de f.eks. lærer om ugens emne, tegner/maler, har matematik eller laver fysisk aktivitet. Den anden gruppe går enten i computerrummet, på legepladsen eller i gymnastiksalen. Her er der også planlagt en bestemt aktivitet. Efter en 25 minutters tid bytter grupperne.
Kl. 9.30 – kl. 10.15: Fælles undervisning i klassen, hvor børnene lærer om uges emne. Emnet kan f.eks. være vand, larm, blomster, frugt osv.
Kl. 10.15 – kl. 11.00: Spisning i klassen, hvor alle børn helst skal spise to portioner hver. Forkosten består ofte af en portion med ris og kød, og en portion med ris og suppe.
Kl. 11.00 – kl. 14.00: Alle børn sover til middag i klassen, hvor der bliver lagt madrasser udover hele gulvet. Lærer og studerende spiser frokost og sover også til middag.
Kl. 14.00 – kl. 14.30: Børnene bliver vækket, og madrasserne bliver fjernet. Dette hjælper børn og voksne hinanden med.
Kl. 14.30 – kl.15.00: Børnene får eftermiddagsmad, som skifter mellem forskellige retter (kage, nudlesupper, risvælling osv.)
Kl.15.00 – kl. 16.30. Forskellige aktiviteter i klassen eller på legepladsen. Det er også i dette tidsrum børnene to gange om ugen bliver undervist i engelsk(det hjælper jeg med). Der er også nogle af børnene som går til klaverundervisning, kung fu (drengene) og dans (pigerne). Børnene begynder at blive hentet omkring kl. 16.00.
Som det fremgår af beskrivelsen af en dagligdag er alt ting meget struktureret og planlagt hernede, og der er ikke meget plads til impulsive indslag. Jeg har de første par måneder prøvet at finde min rolle i klassen, og har brugt meget tid på at undre mig og spørge ind til, hvorfor de gør tingene, som de gør. Min vejleder har været rigtig god til at svare på min spørgsmål, selvom det nogen gange tager rigtig lang tid at få forklaret det, jeg gerne vil vide. Hun er meget åben for, at vi snakker om tingene og er også god til at oversætte det hun siger til børnene. Hendes engelsk havde jeg i starten meget svært ved at forstå, men efterhånden som vi har lært hinanden at kende, går det lidt nemmere. Den nonverbale kommunikation kommer virkelig til sin ret hernede og man finder hurtig andre måde at kommunikere på.
Hvis i har spørgsmål eller ting i gerne vil vide mere om, så bare skrive det til mig, da det kan være svært at huske det hele.
Med venlig hilsen
Maja Damborg, 04g
Så blev det endelig tid til mit første rejsebrev fra Hanoi/Vietnam og I skal høre om, hvordan det går hernede. Det har været en spændende og udfordrende oplevelse at komme herned, og jeg oplever stadig masser af nye indtryk dagligt.
Jeg er i praktik i Hoa Thuy Tien børnehave, som ligger cirka syv km fra, hvor Mette, Kathrine og jeg bor. Min arbejdstid fra mandag til onsdag er fra kl. 7.15 – kl. 16.30 og torsdag fra kl. 7.15 – kl. 12.00. I børnehaven er der 350 børn, som er fordelt i klasser a´ cirka 35 børn i hver. Klasserne er opdelt i alderstrin 3-4 år (c), 4-5 år (b) og 5-6 år (a), og der er to lærer i hver klasse. Jeg er i klassen B3, det vil sige hos børnene i alderen 4-5 år.Udover at være i børnehaven, er jeg en eftermiddag om ugen i et center for børn med specielle vanskeligheder, som ligger ved siden af børnehaven.
Jeg vil nu kort prøve at skitsere, hvordan min dagligdag ser ud i børnehaven.
Kl. 7.15 – kl. 8.00: Jeg møder ind og er med til at ordne forskellige praktiske ting. Børnene bliver afleveret af deres forældre, og leger oftes med dublo legoklodser i dette tidsrum.
Kl. 8.00 – kl. 8.15: Her mødes alle klasser på legepladsen, hvor der så er fælles morgengymnastik.
Kl. 8.15 – kl. 8.30: Alle er tilbage i deres klasser og børnene drikker hver en kop mælk.
Kl. 8.30 – kl.9.30: Børnene bliver opdelt i to grupper. Den ene gruppe bliver i klassen, hvor de f.eks. lærer om ugens emne, tegner/maler, har matematik eller laver fysisk aktivitet. Den anden gruppe går enten i computerrummet, på legepladsen eller i gymnastiksalen. Her er der også planlagt en bestemt aktivitet. Efter en 25 minutters tid bytter grupperne.
Kl. 9.30 – kl. 10.15: Fælles undervisning i klassen, hvor børnene lærer om uges emne. Emnet kan f.eks. være vand, larm, blomster, frugt osv.
Kl. 10.15 – kl. 11.00: Spisning i klassen, hvor alle børn helst skal spise to portioner hver. Forkosten består ofte af en portion med ris og kød, og en portion med ris og suppe.
Kl. 11.00 – kl. 14.00: Alle børn sover til middag i klassen, hvor der bliver lagt madrasser udover hele gulvet. Lærer og studerende spiser frokost og sover også til middag.
Kl. 14.00 – kl. 14.30: Børnene bliver vækket, og madrasserne bliver fjernet. Dette hjælper børn og voksne hinanden med.
Kl. 14.30 – kl.15.00: Børnene får eftermiddagsmad, som skifter mellem forskellige retter (kage, nudlesupper, risvælling osv.)
Kl.15.00 – kl. 16.30. Forskellige aktiviteter i klassen eller på legepladsen. Det er også i dette tidsrum børnene to gange om ugen bliver undervist i engelsk(det hjælper jeg med). Der er også nogle af børnene som går til klaverundervisning, kung fu (drengene) og dans (pigerne). Børnene begynder at blive hentet omkring kl. 16.00.
Som det fremgår af beskrivelsen af en dagligdag er alt ting meget struktureret og planlagt hernede, og der er ikke meget plads til impulsive indslag. Jeg har de første par måneder prøvet at finde min rolle i klassen, og har brugt meget tid på at undre mig og spørge ind til, hvorfor de gør tingene, som de gør. Min vejleder har været rigtig god til at svare på min spørgsmål, selvom det nogen gange tager rigtig lang tid at få forklaret det, jeg gerne vil vide. Hun er meget åben for, at vi snakker om tingene og er også god til at oversætte det hun siger til børnene. Hendes engelsk havde jeg i starten meget svært ved at forstå, men efterhånden som vi har lært hinanden at kende, går det lidt nemmere. Den nonverbale kommunikation kommer virkelig til sin ret hernede og man finder hurtig andre måde at kommunikere på.
Hvis i har spørgsmål eller ting i gerne vil vide mere om, så bare skrive det til mig, da det kan være svært at huske det hele.
Med venlig hilsen
Maja Damborg, 04g
Sunday, March 25, 2007
Tiden flyver…
Der er desværre gået meget lang tid siden vi har skrevet sidst, og det beklager vi.
Efter vores tur til det vidunderlige Ba Be lake, fik vi kort besøg fra Incheon, Korea. Det var Anders, Majas kæreste, familie som kom et kort smut til Vietnam. Vi legede guider for en dag, og havde nogen gode timer sammen alle fem.
Fredag den 16.03.07 mødtes vi med 25 andre danske kvinder. Der bor mange danske familier i Hanoi, er der blevet stiftet en kvindeklub, som mødes ca. en gang om måneden. Vi var ude og bowle, spise store røde bøffer og var på cowboy bar. Det var rart at være i dansk selskab igen.
Det er utroligt hvad en SU kan række til i Vietnam. Det nyder vi godt af. To gange i uge elleve, har vi været på meget fine restauranter. En ellers så kedelig regnvejrs mandag, blev til en udsøgt oplevelse på restauranten Bobby Chinn, hvor selveste Fru Clinton har været. Omgivelserne var meget sofistikerede, og der var rosenblade i LOKUMMET. Søndagen blev til brunch på en af Hanois fineste hoteller. Tænderne løb i vand, og øjnene var ved at trille ud af hoved, da vi så buffeten. Der var alt fra sushi til de lækreste søde sager. Det kostede den ringe sum af 150 kr., hvilket er dyrt i Vietnam, men sammenlignet med en almindelig dansk brunch tallerken, kan man ikke just sige det er dyrt.
Denne uge har været optaget af dansk besøg fra Roskilde seminaret, og forberedelser til workshop fredag. Vi er blevet introduceret til en metode som hedder Marte Meo. I korte træk går den ud på, at optage små frekvenser af situationer i vores institution. Man analyser herefter, og fremhæver kun de positive ting. Dette gør, at man får belyst en problemstilling, ved at tage udgangspunkt i de positive ting der kan være, og bygger videre på dem. Vi synes alle det har været meget spænende, og det har givet inspiration til noget vi muligvis vil arbejde videre med. Til workshoppen fredag, havde vi studerende opstillet tre problemstillinger, som vi fandt relevante at diskutere i fælles forum med vores institutioner. Problemstillingerne blev modtager med blandende følelser, og det blev klart for os, hvor vigtigt det er at formidle ting, på en klar og tydelig måde. Vi diskuterede blandt andet ”hvordan man kan gøre frokost til en rar og hyggelig oplevelse på dagen?”, og ”hvordan man får støjniveauet nedsat?”. I Vietnam oplever vi, at man ser spisning, som værende en praktisk ting, som hurtigt skal overstås. Hvorimod vi danskere har den indgangsvinkel, at det skal være hyggeligt og rart. Den anden problemstilling omhandlede larm. Når 35 børn er samlet i et lokale på ca. 30 m2, kan det næsten ikke undgås, at støjniveauet er meget højt. Der hvor vi ser det største problem er, at lærerne banker noget hårdt ned i gulvet, for at få ro. Børnene skal efterfølgende i kor råbe, ”keep silent, keep silent”, og det mindsker ikke just støjniveauet.
På hjemmefronten har vi fået en rengøringsdame. Hun gør rent to gange om ugen, og køber frugt til os. Hun får det beskedne beløb af 200 kr. om måneden, 48 timer i alt, hvilket er en rigtig god løn i Vietnam. Vi er dybt imponeret over hendes arbejdsindsats og er meget glade for hendes hjælp. Der sker stadigvæk ting i Vietnam vi ikke forstår, heriblandt pludselige og uventede strømafbrydelser. Dette resulterer i, at dele af Hanoi kan være uden strøm i mange timer. Grunden til disse strømafbrydelser er mangel på nedbør, da regnvand bliver brugt til at producerer strøm (det har dog regnet de sidste tre uger). Under sidste strømafbrydelse formåede vores rengøringsdame at gør hele huset rent, udstyret med fyrfadslys og pandelygte. Hvis det ikke er imponerende, så ved vi ikke hvad.
Vi får mange besøg i børnehaven, heriblandt en dansk journalist studerende, som er hernede for, at lave sin afsluttende opgave om Vietnams uddannelsessystem. Derudover skriver hun artikler, som hun håber på, at få publiceret i forskellige tidsskrifter og aviser derhjemme b la. det pædagogiske fagblad Børn & unge, så nu bliver vi måske berømte.
Vi vil slutte for denne gang. Vi har det alle godt, og glæder os meget til at få besøg om en uge, af henholdsvis Katrines far og bror samt Majas Anders.
Der er desværre gået meget lang tid siden vi har skrevet sidst, og det beklager vi.
Efter vores tur til det vidunderlige Ba Be lake, fik vi kort besøg fra Incheon, Korea. Det var Anders, Majas kæreste, familie som kom et kort smut til Vietnam. Vi legede guider for en dag, og havde nogen gode timer sammen alle fem.
Fredag den 16.03.07 mødtes vi med 25 andre danske kvinder. Der bor mange danske familier i Hanoi, er der blevet stiftet en kvindeklub, som mødes ca. en gang om måneden. Vi var ude og bowle, spise store røde bøffer og var på cowboy bar. Det var rart at være i dansk selskab igen.
Det er utroligt hvad en SU kan række til i Vietnam. Det nyder vi godt af. To gange i uge elleve, har vi været på meget fine restauranter. En ellers så kedelig regnvejrs mandag, blev til en udsøgt oplevelse på restauranten Bobby Chinn, hvor selveste Fru Clinton har været. Omgivelserne var meget sofistikerede, og der var rosenblade i LOKUMMET. Søndagen blev til brunch på en af Hanois fineste hoteller. Tænderne løb i vand, og øjnene var ved at trille ud af hoved, da vi så buffeten. Der var alt fra sushi til de lækreste søde sager. Det kostede den ringe sum af 150 kr., hvilket er dyrt i Vietnam, men sammenlignet med en almindelig dansk brunch tallerken, kan man ikke just sige det er dyrt.
Denne uge har været optaget af dansk besøg fra Roskilde seminaret, og forberedelser til workshop fredag. Vi er blevet introduceret til en metode som hedder Marte Meo. I korte træk går den ud på, at optage små frekvenser af situationer i vores institution. Man analyser herefter, og fremhæver kun de positive ting. Dette gør, at man får belyst en problemstilling, ved at tage udgangspunkt i de positive ting der kan være, og bygger videre på dem. Vi synes alle det har været meget spænende, og det har givet inspiration til noget vi muligvis vil arbejde videre med. Til workshoppen fredag, havde vi studerende opstillet tre problemstillinger, som vi fandt relevante at diskutere i fælles forum med vores institutioner. Problemstillingerne blev modtager med blandende følelser, og det blev klart for os, hvor vigtigt det er at formidle ting, på en klar og tydelig måde. Vi diskuterede blandt andet ”hvordan man kan gøre frokost til en rar og hyggelig oplevelse på dagen?”, og ”hvordan man får støjniveauet nedsat?”. I Vietnam oplever vi, at man ser spisning, som værende en praktisk ting, som hurtigt skal overstås. Hvorimod vi danskere har den indgangsvinkel, at det skal være hyggeligt og rart. Den anden problemstilling omhandlede larm. Når 35 børn er samlet i et lokale på ca. 30 m2, kan det næsten ikke undgås, at støjniveauet er meget højt. Der hvor vi ser det største problem er, at lærerne banker noget hårdt ned i gulvet, for at få ro. Børnene skal efterfølgende i kor råbe, ”keep silent, keep silent”, og det mindsker ikke just støjniveauet.
På hjemmefronten har vi fået en rengøringsdame. Hun gør rent to gange om ugen, og køber frugt til os. Hun får det beskedne beløb af 200 kr. om måneden, 48 timer i alt, hvilket er en rigtig god løn i Vietnam. Vi er dybt imponeret over hendes arbejdsindsats og er meget glade for hendes hjælp. Der sker stadigvæk ting i Vietnam vi ikke forstår, heriblandt pludselige og uventede strømafbrydelser. Dette resulterer i, at dele af Hanoi kan være uden strøm i mange timer. Grunden til disse strømafbrydelser er mangel på nedbør, da regnvand bliver brugt til at producerer strøm (det har dog regnet de sidste tre uger). Under sidste strømafbrydelse formåede vores rengøringsdame at gør hele huset rent, udstyret med fyrfadslys og pandelygte. Hvis det ikke er imponerende, så ved vi ikke hvad.
Vi får mange besøg i børnehaven, heriblandt en dansk journalist studerende, som er hernede for, at lave sin afsluttende opgave om Vietnams uddannelsessystem. Derudover skriver hun artikler, som hun håber på, at få publiceret i forskellige tidsskrifter og aviser derhjemme b la. det pædagogiske fagblad Børn & unge, så nu bliver vi måske berømte.
Vi vil slutte for denne gang. Vi har det alle godt, og glæder os meget til at få besøg om en uge, af henholdsvis Katrines far og bror samt Majas Anders.
Saturday, March 24, 2007
Ba Be Lake, d. 9-11.03.07
Her er der nogle billder fra vores fantastiske weekendtur til Ba Be Lake. Som I kan se på billederne var der bare utrolig smuk og utrolig fredeligt. Vi havde vores egen guide med og chaffører, og kørte i en gammel jeep frem og tilbage.
Monday, March 5, 2007
Lidt nyt fra Hanoi
Nu er der gået en uge og vi har igen lidt at berette fra Vietnam. Vi har det godt alle tre, og er langsomt begyndt at få en normal hverdag. I børnehaven er vi begyndt at vænne os til omgivelser, børnene og kollegaerne. De er alle meget søde, men dog nogle gange lidt svære at forstå. F.eks. kan Mettes vejleder have meget svært ved grammatikken, og brugen af de rigtig ord. Forleden dag sagde hun til Mette, ” You and you go to the chicken”. Med dette mente hun at, “You and me go to the kitchen”. Ligeledes sagde Kathrines ene lærer da vejlederen var syg, “She not sick, she busy”. Så hvis vi en dag har for tavlt kan vi bare ringe og melde os ”busy”J.
Vi har prøvet, at lave en fast aftale med en stor taxa som kommer og henter både os, og de andre to danskere som arbejder i vores børnhave. Det har dog ikke været sådan lige til, da taxafirmaet ikke helt har forstået, hvad aftalen går ud på. I sidste uge prøvede vi, at få Kathrines vejleder til at forklare firmaet, at vi skal hentes hver morgen derhjemme, og hver eftermiddag i børnehaven. Vi ved ikke helt, hvad de ikke forstår ved aftalen, men de kommer i hvert fald ikke hver dag – de er nok ”busy”. Det hjalp åbenbart heller ikke da en vietnamesere forklarede det. Vi har dog givet dem en chance til, så i dag var Majas vejleder ude og prøve at forklare dem det. Vi håber nu, at det løser sig i løbet af ugen, ellers må vi jo begynde at køre på scooters igen.
En ting vi efterhånden har vænnet os til er vores stor låsesystem. Dette består af: en ydre gitterdør med en indvendig tværgåede jernstang med hængelås. Vi låser hængelåsen op ved at stikke hånden ind igennem et hul i døren. Når vi er kommet ind af den ydre gitterdør er der endnu en gitterport, hvor der er to hængelåse. Når disse to hængelåse er låst op kommer vi så ind til den ”normale” hoveddør, hvor der kun er en almindelig lås i døren. De siger der aldrig har været indbrud i huset, og det forstå vi også godt, da det vil tage alt for lang tid at bryde ind.
I torsdags forkælede vi os selv lidt, ved at tage ind og få massage efter arbejde. Vi var inde et meget fint sted, hvor de havde 4 forskellige massageformer. Vi valgte at prøve noget der hedder ”hotstone massage”. Dette gik udpå at vi blev massaget med olie og meget varme sten i 75 minutter. Det var meget dejligt, og som bonus fik vi også en ansigtsmassage med agurker og honing i 30 minutter. Hele denne herlighed kostede os kun 180 kr per person.
I weekenden tager vi til Ba be Lake, som ligger nord for Hanoi. Det er et naturreservat, hvor der bor etniske minoriteter, og hvor der skulle være en skøn natur. Vi vil naturligvis berette om vores oplevelser når vi er kommet hjem.
Vi vil ligeledes i næste beretning fortælle mere om vores oplevelser i børnehaven, og om vores 2 kulturer som mødes.
Vi har prøvet, at lave en fast aftale med en stor taxa som kommer og henter både os, og de andre to danskere som arbejder i vores børnhave. Det har dog ikke været sådan lige til, da taxafirmaet ikke helt har forstået, hvad aftalen går ud på. I sidste uge prøvede vi, at få Kathrines vejleder til at forklare firmaet, at vi skal hentes hver morgen derhjemme, og hver eftermiddag i børnehaven. Vi ved ikke helt, hvad de ikke forstår ved aftalen, men de kommer i hvert fald ikke hver dag – de er nok ”busy”. Det hjalp åbenbart heller ikke da en vietnamesere forklarede det. Vi har dog givet dem en chance til, så i dag var Majas vejleder ude og prøve at forklare dem det. Vi håber nu, at det løser sig i løbet af ugen, ellers må vi jo begynde at køre på scooters igen.
En ting vi efterhånden har vænnet os til er vores stor låsesystem. Dette består af: en ydre gitterdør med en indvendig tværgåede jernstang med hængelås. Vi låser hængelåsen op ved at stikke hånden ind igennem et hul i døren. Når vi er kommet ind af den ydre gitterdør er der endnu en gitterport, hvor der er to hængelåse. Når disse to hængelåse er låst op kommer vi så ind til den ”normale” hoveddør, hvor der kun er en almindelig lås i døren. De siger der aldrig har været indbrud i huset, og det forstå vi også godt, da det vil tage alt for lang tid at bryde ind.
I torsdags forkælede vi os selv lidt, ved at tage ind og få massage efter arbejde. Vi var inde et meget fint sted, hvor de havde 4 forskellige massageformer. Vi valgte at prøve noget der hedder ”hotstone massage”. Dette gik udpå at vi blev massaget med olie og meget varme sten i 75 minutter. Det var meget dejligt, og som bonus fik vi også en ansigtsmassage med agurker og honing i 30 minutter. Hele denne herlighed kostede os kun 180 kr per person.
I weekenden tager vi til Ba be Lake, som ligger nord for Hanoi. Det er et naturreservat, hvor der bor etniske minoriteter, og hvor der skulle være en skøn natur. Vi vil naturligvis berette om vores oplevelser når vi er kommet hjem.
Vi vil ligeledes i næste beretning fortælle mere om vores oplevelser i børnehaven, og om vores 2 kulturer som mødes.
Subscribe to:
Posts (Atom)