Mettes andet rejsebrev til seminariet!

Min praktik set i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv:

Det kan være svært at forklare og give et indblik i, hvor stor forskel der er mellem Vietnam og Danmark. Selvom vi har været her i 4 måneder, oplever vi stadig ting, som giver stof til eftertanke. Det at møde en anden verden, har for mit vedkommende gjort, at jeg flere gange har taget mig til hovedet og tænkt – "Godt at jeg bor i Danmark", og andre gange har min tanke været – "Hvor kunne vi danskere lære meget af vietnameserne"
Det økonomiske grundlag for børnehaven er, at staten betaler halvdelen af udgifterne for hvert enkelt barn og den anden halvdel betaler forældrene. Beløbet forældrene betaler ligger mellem 100 og 175 danske kr. om måneden (en gennemsnits vietnameser tjener ca. 300 danske kr. om mdr.) Prisen afhænger af hvilke valgfag barnet er meldt til. Der er mulighed for at melde sig til f.eks. dans, kong fu, musik mm.
Børnehaven hører under et universitet, som støtter årligt med et beløb til udvikling, hvis pengene ikke strækker, giver forældrene resten af beløbet som gave til børnehaven. Universitetet bruger børnehaven til at have lærerstuderende i praktik og lave undersøgelser, forsøg, projekter og eksamener.
Set med vietnamesiske øjne er børnehaven en meget moderne én af slagsen. Det er her de rige vietnamesiske børn går, som har veluddannede og velstillede forældre. Jeg tror, at nogle vietnamesere syntes at pædagogik er noget moderne pjat, men forældrene i børnehaven er meget taknemmelige for vores arbejde og har et åbent og positivt syn på dansk pædagogik.
Reglerne er ens for alle børnehaver i Vietnam, disse er sat af staten, dog har forældrene i vores børnehave indflydelse på reglerne og der er åbenhed for at snakke og diskutere nye og gamle regler.
Vores børnehave er en virkelig god børnehave, som tænker i nye baner og er under udvikling rent pædagogisk, bl.a. pga. danske studerendes indsats igennem de sidste 3 år. Der bliver lavet aktivitetsplaner hver uge i samarbejde med ledelsen, hvor de tager udgangspunkt i sprog, kreativitet, social, kognitiv og fysisk indlæring. Forskellen fra en almindelig børnehave i Vietnam, er bl.a. at børnene selv må spise og ikke bliver madet. Samt at børnene ikke bliver slået, det er fyringsgrundlag hvis der bliver lagt hånd på de kære små.
Der er kun uddannede lærere ansat i børnehaven, enten med en 3 årig uddannelse på college eller en 4 årig uddannelse på universitetet. 60 til 65% af lærerne i vores børnehave har en universitets uddannelse. Der gøres ikke brug af vikarer, som vi kender det fra Danmark. Jobbet som lærer er et kvindeerhverv med stor respekt for arbejdet, hvilket ellers kan være svært at opnå i Vietnam. ( -mændene mener at man holder sig ung, når man arbejdet med børn, så mange vietnamesiske mænd har stor interesse i at blive gift med er lærer)
Vietnameserne er et meget socialt folkefærd, de har meget kropskontakt og familier bor sammen i 3 generationer. I institutionerne er der distance og stor respekt for lærerne, og en af de mangler lærerne har i deres arbejde med børnene, er kontakten og nærheden. Børnene skal lave og lære noget, det er den gamle ”ro, renlighed og retmæssighed” og ”kæft, trit og retning”.
Lærerne står til ansvar over for forældrene og ledelsen, om hvorvidt børnene er dygtige nok til at komme i skole og om de har spist nok i løbet af dagen, så de ikke taber sig. Det er nogle af de krav der stilles til de vietnamesisk lærere og som er med til at skabe den disciplinerede hverdag. Resultatet er, at de vietnamesiske børn er meget dygtige både boglig og kreativt, så selvom man taler om at børn lærer igennem leg, så er forskellen stor fra hvad danske børnehavebørn kan, set i forhold til de vietnamesiske børn.
Min læreproces i børnehaven har været stor i de 4 måneder jeg har været i praktik. En af de største læreprocesser har været kommunikation. Det at jeg har skullet kunne gøre mig tydelig som pædagog og sætte grænser, kun ved brug af mit kropssprog, har været en stor udfordring. Jeg ved, hvor mine grænser er og jeg er blevet - ikke kun ved hjælp af mit sprog, men også kropsmæssigt mere tydelig i min rolle som pædagog.
Det har været svært at få indflydelse i dagligdagen i børnehaven, da alt er meget planlagt og ikke mindst fordi, at jeg hele tiden er afhængig af en person, der kan oversætte. For mig giver indflydelse på min arbejdsplads ejerfornemmelse, og ejerfornemmelse giver motivation og engagement i dagligdagen. Det har for mig været svært at læne mig tilbage og sige ” ej hvor er det hyggeligt at være på arbejde” – og ikke rigtig have et ansvar. Jeg har fundet huldrerne, hvor jeg kan føle mig vigtig i dagligdagen og finde motivationen – jeg kan give børnene den kontakt og nærhed som de vietnamesiske lærere ikke giver børnene.
Alt i alt har mødet med en anden verden givet personlig udvikling, og det bliver meget spændende at se, hvordan jeg reagerer, når jeg vender hjem til Danmark.