Kathrines andet rejsebrev til seminariet!

2. rejsebrev- kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv

Selvom jeg har boet i Vietnam i snart 5 måneder, oplever jeg stadigvæk ting som jeg stiller spørgsmålstegn ved. Ting som undre mig og som jeg sammenligner med Danmark. Men de 5 måneder har også lært mig rigtig meget om Vietnam. Det er meget berigende at være så meget ”del” af et samfund, så man langt hen af vejen selv kan svare på f. eks. hvorfor nogen mænd har meget lange hår voksende ud fra ansigtet. Det er fordi de får kræfter og styrke fra deres forfædre.
Børnehavens økonomiske grundlag kommer både fra staten og børnenes forældre. Forældrene betaler et vis beløb, alt afhængig af hvilket tilvalg barnet har. De kan f. eks. gå til klaver undervisning eller kong fu. Ud over det, har forældrene også givet et beløb til børnehaven, som har givet alle stuer aircondition.
Børnehaven får et årligt tilskud fra et universitet de er tilknyttet. Disse penge bliver bland andet brugt til computere, hvor børnene kan lærer f. eks. at tælle. Dette universitet fungerer således, at børnehaven får studerende i praktik og at børnehaven kan bruges til undersøgelser osv.
Staten har lavet nogle overordnede regler som gælder for alle børnehaver i Vietnam. Herunder laver hvert enkelt børnehave deres egne regler. En regel som staten f. eks. har fremsat er, at lærerne helst ikke må have lange fingrenegl, da der på et tidspunkt har været en sag, med et barn, som havde mærker på armene efter negle. Børnehaven har lavet en regel som omhandler aflevering af børn inden kl. 09.00. Dette er grundet optælling af børn og hvor meget mad der skal laves.
I børnehaven er der en forældre bestyrelsen, hvilket betyder, at der er forældre indflydelse. Der bliver bragt forskellige ting op i forældrebestyrelsen, som bliver diskuteret og derefter enten besluttet eller afvist. Min forståelse er, at de kan diskuterer forskellige emner, men jeg ved ikke i hvor høj grad, der som sådan bliver besluttet noget efter forældrenes forslag.
Der er kun uddannet lærer ansat i børnehaven. De har alle minimum en 3 årig universitetsuddannelse. Dem som ikke har mere en 3 år, går alle på aften skoler, for f. eks at lærer engelsk. Det er en rigtig god børnehave, hvor familier med lidt højere indkomst har deres børn. Kravene til de ansatte er derfor også meget høje. De skal stå til ansvar både over for ledelsen, men også overfor forældrene. De skal sørge for at børnene b. la. spiser det de skal. Et eksempel herpå var en lille pige, som havde smidt en eftermiddagsmad ud. Der blev ringet efter moderen, som måtte sidde og kikke på sin datter, stå grædende, foran hele klassen. Hun fik skæld ud af lærerne og blev bedt om, ikke at gøre noget lignende igen.
Der bliver undervist på en meget gammeldags måde, hvor planlægning er i højsædet, inden for visse områder. Lærerne laver i samarbejde med nogen fra ledelsen, en ugentlig plan. Her står der præcist hvad børnene skal lave og hvornår. Disse aktiviteter bliver lavet i forhold til børnenes sprog, kreativitet, kognitiv udvikling, socialt og fysiske formåen.
Hvis jeg skal se mig selv i forhold til en læringsproces, så har jeg udviklet mig på utrolig mange punkter. Jeg er blevet udfordret på mange personlige punkter, som har gjort, at jeg ved hvor jeg står i dag, i forhold til hvor min grænser går, og hvad jeg finder mig i. Det er ikke kun på det personlige plan, men også set i forhold til pædagogik, hvad synes jeg er i orden, og hvad synes jeg bestemt ikke er i orden.
Jeg har lært hvor vigtigt det er, at udtrykke sig klart og tydeligt. Hvor meget man kan få ud af meget få ord, og at ens gestus faktisk er nok i sig selv, hvis man vil frem med et tydeligt budskab. Jeg har erfaret, at det giver utrolig mange frustrationer, hvis man får videregivet vigtige informationer sent, og at det giver uro inden i mig, hvis det bliver alt for tilfældigt og i sidste øjeblik.
En sidste ting som jeg vil nævne er, at man kan indordne sig efter regler man ikke kan stå inde for, men kun i en vis periode. Jeg synes man skal prøve at integreres i en anden kultur, men man skal stadigvæk holde fast ved sine egne standpunkter, og man må gerne sige, nej det kan jeg simpelthen ikke, også selvom det strider mod deres standpunkter.