Vi har selvfølgelig oplevet en masse siden sidst vi skrev, men det er bare lige med at huske det hele.
I lørdags var vi ude at besøge noget af Kathrines familie (Birgit og Svend Erik), som også bor i Hanoi. Det var rigtig hyggeligt at snakke med nogen som har boet herude i langtid, og høre deres erfaringer med den vietnamesiske kultur. Svend Erik kunne fortælle en masse om Vietnam’s tiltider mystiske lovgivning, og hans oplevelse af at arbejde i Vietnam. Svend Erik arbejder for Danida herned. Birgit er med i Hanoi International Women’s Club som laver en masse velgørende arbejde i Vietnam, og som også har udgivet bogen ”Hanoi Guide”. Denne bog har vi alle købt, og den kan give os en masse nyttige oplysninger som er svær at finde andre steder.
I weekenden var vi inde og hente vores tøj hos skrædderen. Det er bare blevet rigtig flot. Vi er alle tre meget imponeret over, at det kan lad sig gøre at kopier så flot:-). Kvaliteten virker også til at være rigtig god.
Vi vågnede søndag morgen, hvor både Maja og Kathrine havde det skidt. Resten af dagen gik med at løbe frem og tilbage til toilettet (med en spand i den ene hånd, hvis nu det skulle komme ud af begge ender). Vi blev alle hjemme fra arbejde mandag, og kom så småt til kræfter igen. Mandag eftermiddag ringede det pludselig på døren, og tre af vores kollegaer stod med frugt og forhåbninger om at vi snart skulle få det bedre. De kom inden for og fik tilbudt te og småkager på dansk manér. Vi var forbløffet over at de trappede op på vores første sygedag, og sammenlignede selvfølgelig med Danmark, og blev enige om det bestemt aldrig ville ske derhjemme, selv ikke efter 14 dages sygdom.
Vi bestilte for første gang mad udefra. Dette var noget af en prøvelse for Kathrine, da det ca. tog 10 min bare at forklare, hvad vores addresse er. Efter at have spist fik vi det bedre, og mente derfor godt vi kunne tage på arbejde dagen efter. Tirsdag var sidste dag inden tét ferien (nytår), defor ville vi gerne på arbejde og give gaver til vores rektor, koordinator og vejledere. (Efter vietnamesisk tét tradition, giver man gaver til ens overornede og tætte kollegaer).
Tirsdag morgen startede for Mettes vedkommende knap så godt, da hun fik et stort brandmærke på benet, af vores ellers så flinke motercykel mands udstødningsrør.
Børnehaven havde arrangeret en udflugt til et stort blomstermarket for alle os danskere. I Vietnam er der stor interesse for blomster, og specielt nu til nytår. Det var en meget hyggelig tur, og Kathrine var så ”heldig” at blive interwietet til vietnamesisk tv, hvor de stilte mange spørgsmål om en knaldet orkide, som vi havde købt til vores værtsfamilie.
På Kathrines stue udøver de pædagogisk praksis på en meget anderledes måde. Her er favorisering en meget anerkendt metode. Derfor havde de fået lov til, af rektor, at tage deres ynglings barn med, og lade ca. 30 børn være derhjemme, med en lærer.
Efter frokost skulle vi hente vores national dragter hos skrædderen. Dragterne var meget smukke, men både gadesælgere og butiksejere grinede af os, da de ikke er vant til at se udlændinge i deres nationaldragt.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Hej med jer
Hvor er billedet af jer i nationaldragterne??
Håber I får en rigtig god ferie.
Mange kærlige hilsneer fra Ruth og Bent
Post a Comment