Efter en 17 timers lang køretur, ned langs Vietnams kyst, nåede vi Hoi an. Vi kørte i en vietnamesisk luksus bus, men efter dansk standart, noget vi kunne sammenligne med Bennys bil i Olsenbanden. Mette havde ondt i numsen, Maja havde simpelthen for lange ben, og Kathrine havde bare uro i hele kroppen. Alt dette resulterede i opsvulmede ben de 2 efterfølgende dage.
Vi blev indlogeret på et 3 stjernet hotel som lå i centrum af Hoi an, og ca. 3 km. fra en skøn badestrand. Hotellet havde morgenmadsbuffet, som Maja havde glædet sig enormt meget til. Hendes glæde blev dog kraftigt dæmpet, da der var gekkoer over alt i restauranten. (dette har resulteret i Majas frygt for gekkoer stort set er kureret). Vi var meget tilfredse med hotellet, men det skal dog siges, at det ikke lige frem steg i graderne, da vi en aften måtte tilkalde hjælp fra en af drengene, da vi havde fået hus besøg, af en meget livlig kakerlak.
Grundet Nytår mindede Hoi an om en spøgelsesby. Næsten alle forretninger havde lukket, så vi var TVUNGET til at ligge på stranden hver evig eneste dag. Omgivelserne var meget smukke og ud over palmetræer og hvid sandstrand, vrimlede det med sælgere som havde, ananas, drikkevarer og smykker til den store guldmedalje. Mette og Kathrine forbarmede sig over en smykkesælger, som tjente penge til at komme på aftenskolen for at lære engelsk og fransk. De købte for over halvdelen af hvad hendes 2 fag ville koste på en måned. En vietnamesisk skolelærer tjener gennemsnitlig 800.000 vietnamesiske dong (ca. 400 danske kroner) om måneden. Nu da vi er super atleter derhjemme, besluttede vi os for, inden vi kommer helt ud af form, at leje cykler og køre ned til stranden. Det var også en god måde at opleve naturen og befolkningen på.
På stranden mødte vi en dansk familie som rejste rundt i Vietnam i 2 måneder. Det var rart at snakke lidt med nogle danskere og høre om deres erfaringer. De har 3 børn i alderen 4-12 år, og vi tilbød dem derfor at besøge vores børnehave, når de når til Hanoi.
Da Hoi an også kaldes skrædder byen ville vi udnytte dette, så Mette og Kathrine fik syet en efterårsjakke i meget flot kvalitet til ca. 200 danske kroner, det gøres vist ikke meget billigere.
Efter 4 skønne dage på badeferie og shopping gik turen videre til Hue, beliggende mere nordligt end Hoi an. Her var vi booket ind på et lidt mere luksuriøst hotel, 4 stjerner. Begejstringen var stor og morgenbuffet endnu bedre end det forrige hotels. Hué er også kendt som kongebyen, og vi glædede os derfor meget til at opleve gamle bygninger og historiske fortællinger. Når man besøger Hué er det også meget anbefalelsesværdigt at sejle en tur på den såkaldte duftens flod, så vi lejede derfor en båd kun til os. Vi sejlede fra 09.00 til 17.00 og det var en helt fantastisk tur. Turen forløb således at vi sejlede ned af floden, og stoppede flere gange ved bredden, for at se pagoder og mausoleumer. Et mausoleum er der hvor kongefamilier er begravet, og det er tydeligt at se, at vietnameserne gik meget op i at udsmykke disse områder utrolig smukt, for at ære de afdøde.
Båden var ejet af en familie bestående af mor, far og tre børn. De var alle med på båden, hvor faren var skipper, moren kok og den mindste af børnene en lille sørøver. Han var ca. 3 år og en lille kleptoman.
Efter at have gjort stop et par steder, blev frokosten serveret ombord på båden. Der var 5 retter mad med både fisk, ris, nudler, bønner og forårsruller, og det var en dejligt måltid. Vores næst sidste stop var en meget spænende oplevelse. Vi blev alle syv kørt på scootere fra båden og 7 km. ud til et mausoleum. Undervejs var der rismarker og bondemænd som pløjede deres marker på gammeldags maner.
Dagen efter besøgte vi kongebyen, som er et stort område med gamle bygninger. Det var meget spænende at se byen, men temperaturen lå på 40 grader, så energien var derfor ikke på sit højeste. Efter vi havde set byen tog vi tilbage til hotellet og tog os en morfar ved siden af poolen, det var skønt.
Turen hjem var ikke helt problemfri, da vi ikke havde fået nogen billetter, men reservationer på bussen. Vi kom heldigvis med, og måtte også stoppe nogen gange undervejs, da et af dækkene punkterede og det måtte lappes, som vi lapper cykler i DK.
Lørdag aften blev vi inviteret på diskotek af en vietnamesisk ven af de andre. Det var en sjov oplevelse og vi grinede en del, da det til forveksling mindede om diskotek IN i København. Vi fik bailyes til 20 kr. og oplevede de unges natteliv.
Nu er vi klar til en uges arbejde.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment