Monday, July 2, 2007
Scooter/motorbikes billeder fra Hanoi.....
Her er et lille udpluk af de sjove/utrolige ting der bliver transporteret på motorbikes rundt i Hanoi's hektiske trafik.
Thursday, June 28, 2007
Billeder fra en tidlig fredag morgen i Hanoi.......
Fredag morgen stod vi alle tre op kl 5.00 for at komme ind og opleve morgengymnastik i alle afskygninger omkring Hoan Kiem søen. Det var meget sjovt og spændende at se, hvordan vietnamesere motionere så tidlig om morgen. Der var både badminton, løber, opstillet en lille styrketræningscenter, tai chi osv osv.
Her er nogle billeder af de forskellige aktiviteter:
Her er nogle billeder af de forskellige aktiviteter:
Saturday, June 16, 2007
Kathrines andet rejsebrev til seminariet!
2. rejsebrev- kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv
Selvom jeg har boet i Vietnam i snart 5 måneder, oplever jeg stadigvæk ting som jeg stiller spørgsmålstegn ved. Ting som undre mig og som jeg sammenligner med Danmark. Men de 5 måneder har også lært mig rigtig meget om Vietnam. Det er meget berigende at være så meget ”del” af et samfund, så man langt hen af vejen selv kan svare på f. eks. hvorfor nogen mænd har meget lange hår voksende ud fra ansigtet. Det er fordi de får kræfter og styrke fra deres forfædre.
Børnehavens økonomiske grundlag kommer både fra staten og børnenes forældre. Forældrene betaler et vis beløb, alt afhængig af hvilket tilvalg barnet har. De kan f. eks. gå til klaver undervisning eller kong fu. Ud over det, har forældrene også givet et beløb til børnehaven, som har givet alle stuer aircondition.
Børnehaven får et årligt tilskud fra et universitet de er tilknyttet. Disse penge bliver bland andet brugt til computere, hvor børnene kan lærer f. eks. at tælle. Dette universitet fungerer således, at børnehaven får studerende i praktik og at børnehaven kan bruges til undersøgelser osv.
Staten har lavet nogle overordnede regler som gælder for alle børnehaver i Vietnam. Herunder laver hvert enkelt børnehave deres egne regler. En regel som staten f. eks. har fremsat er, at lærerne helst ikke må have lange fingrenegl, da der på et tidspunkt har været en sag, med et barn, som havde mærker på armene efter negle. Børnehaven har lavet en regel som omhandler aflevering af børn inden kl. 09.00. Dette er grundet optælling af børn og hvor meget mad der skal laves.
I børnehaven er der en forældre bestyrelsen, hvilket betyder, at der er forældre indflydelse. Der bliver bragt forskellige ting op i forældrebestyrelsen, som bliver diskuteret og derefter enten besluttet eller afvist. Min forståelse er, at de kan diskuterer forskellige emner, men jeg ved ikke i hvor høj grad, der som sådan bliver besluttet noget efter forældrenes forslag.
Der er kun uddannet lærer ansat i børnehaven. De har alle minimum en 3 årig universitetsuddannelse. Dem som ikke har mere en 3 år, går alle på aften skoler, for f. eks at lærer engelsk. Det er en rigtig god børnehave, hvor familier med lidt højere indkomst har deres børn. Kravene til de ansatte er derfor også meget høje. De skal stå til ansvar både over for ledelsen, men også overfor forældrene. De skal sørge for at børnene b. la. spiser det de skal. Et eksempel herpå var en lille pige, som havde smidt en eftermiddagsmad ud. Der blev ringet efter moderen, som måtte sidde og kikke på sin datter, stå grædende, foran hele klassen. Hun fik skæld ud af lærerne og blev bedt om, ikke at gøre noget lignende igen.
Der bliver undervist på en meget gammeldags måde, hvor planlægning er i højsædet, inden for visse områder. Lærerne laver i samarbejde med nogen fra ledelsen, en ugentlig plan. Her står der præcist hvad børnene skal lave og hvornår. Disse aktiviteter bliver lavet i forhold til børnenes sprog, kreativitet, kognitiv udvikling, socialt og fysiske formåen.
Hvis jeg skal se mig selv i forhold til en læringsproces, så har jeg udviklet mig på utrolig mange punkter. Jeg er blevet udfordret på mange personlige punkter, som har gjort, at jeg ved hvor jeg står i dag, i forhold til hvor min grænser går, og hvad jeg finder mig i. Det er ikke kun på det personlige plan, men også set i forhold til pædagogik, hvad synes jeg er i orden, og hvad synes jeg bestemt ikke er i orden.
Jeg har lært hvor vigtigt det er, at udtrykke sig klart og tydeligt. Hvor meget man kan få ud af meget få ord, og at ens gestus faktisk er nok i sig selv, hvis man vil frem med et tydeligt budskab. Jeg har erfaret, at det giver utrolig mange frustrationer, hvis man får videregivet vigtige informationer sent, og at det giver uro inden i mig, hvis det bliver alt for tilfældigt og i sidste øjeblik.
En sidste ting som jeg vil nævne er, at man kan indordne sig efter regler man ikke kan stå inde for, men kun i en vis periode. Jeg synes man skal prøve at integreres i en anden kultur, men man skal stadigvæk holde fast ved sine egne standpunkter, og man må gerne sige, nej det kan jeg simpelthen ikke, også selvom det strider mod deres standpunkter.
Selvom jeg har boet i Vietnam i snart 5 måneder, oplever jeg stadigvæk ting som jeg stiller spørgsmålstegn ved. Ting som undre mig og som jeg sammenligner med Danmark. Men de 5 måneder har også lært mig rigtig meget om Vietnam. Det er meget berigende at være så meget ”del” af et samfund, så man langt hen af vejen selv kan svare på f. eks. hvorfor nogen mænd har meget lange hår voksende ud fra ansigtet. Det er fordi de får kræfter og styrke fra deres forfædre.
Børnehavens økonomiske grundlag kommer både fra staten og børnenes forældre. Forældrene betaler et vis beløb, alt afhængig af hvilket tilvalg barnet har. De kan f. eks. gå til klaver undervisning eller kong fu. Ud over det, har forældrene også givet et beløb til børnehaven, som har givet alle stuer aircondition.
Børnehaven får et årligt tilskud fra et universitet de er tilknyttet. Disse penge bliver bland andet brugt til computere, hvor børnene kan lærer f. eks. at tælle. Dette universitet fungerer således, at børnehaven får studerende i praktik og at børnehaven kan bruges til undersøgelser osv.
Staten har lavet nogle overordnede regler som gælder for alle børnehaver i Vietnam. Herunder laver hvert enkelt børnehave deres egne regler. En regel som staten f. eks. har fremsat er, at lærerne helst ikke må have lange fingrenegl, da der på et tidspunkt har været en sag, med et barn, som havde mærker på armene efter negle. Børnehaven har lavet en regel som omhandler aflevering af børn inden kl. 09.00. Dette er grundet optælling af børn og hvor meget mad der skal laves.
I børnehaven er der en forældre bestyrelsen, hvilket betyder, at der er forældre indflydelse. Der bliver bragt forskellige ting op i forældrebestyrelsen, som bliver diskuteret og derefter enten besluttet eller afvist. Min forståelse er, at de kan diskuterer forskellige emner, men jeg ved ikke i hvor høj grad, der som sådan bliver besluttet noget efter forældrenes forslag.
Der er kun uddannet lærer ansat i børnehaven. De har alle minimum en 3 årig universitetsuddannelse. Dem som ikke har mere en 3 år, går alle på aften skoler, for f. eks at lærer engelsk. Det er en rigtig god børnehave, hvor familier med lidt højere indkomst har deres børn. Kravene til de ansatte er derfor også meget høje. De skal stå til ansvar både over for ledelsen, men også overfor forældrene. De skal sørge for at børnene b. la. spiser det de skal. Et eksempel herpå var en lille pige, som havde smidt en eftermiddagsmad ud. Der blev ringet efter moderen, som måtte sidde og kikke på sin datter, stå grædende, foran hele klassen. Hun fik skæld ud af lærerne og blev bedt om, ikke at gøre noget lignende igen.
Der bliver undervist på en meget gammeldags måde, hvor planlægning er i højsædet, inden for visse områder. Lærerne laver i samarbejde med nogen fra ledelsen, en ugentlig plan. Her står der præcist hvad børnene skal lave og hvornår. Disse aktiviteter bliver lavet i forhold til børnenes sprog, kreativitet, kognitiv udvikling, socialt og fysiske formåen.
Hvis jeg skal se mig selv i forhold til en læringsproces, så har jeg udviklet mig på utrolig mange punkter. Jeg er blevet udfordret på mange personlige punkter, som har gjort, at jeg ved hvor jeg står i dag, i forhold til hvor min grænser går, og hvad jeg finder mig i. Det er ikke kun på det personlige plan, men også set i forhold til pædagogik, hvad synes jeg er i orden, og hvad synes jeg bestemt ikke er i orden.
Jeg har lært hvor vigtigt det er, at udtrykke sig klart og tydeligt. Hvor meget man kan få ud af meget få ord, og at ens gestus faktisk er nok i sig selv, hvis man vil frem med et tydeligt budskab. Jeg har erfaret, at det giver utrolig mange frustrationer, hvis man får videregivet vigtige informationer sent, og at det giver uro inden i mig, hvis det bliver alt for tilfældigt og i sidste øjeblik.
En sidste ting som jeg vil nævne er, at man kan indordne sig efter regler man ikke kan stå inde for, men kun i en vis periode. Jeg synes man skal prøve at integreres i en anden kultur, men man skal stadigvæk holde fast ved sine egne standpunkter, og man må gerne sige, nej det kan jeg simpelthen ikke, også selvom det strider mod deres standpunkter.
Friday, June 15, 2007
Mettes andet rejsebrev til seminariet!
Min praktik set i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv:
Det kan være svært at forklare og give et indblik i, hvor stor forskel der er mellem Vietnam og Danmark. Selvom vi har været her i 4 måneder, oplever vi stadig ting, som giver stof til eftertanke. Det at møde en anden verden, har for mit vedkommende gjort, at jeg flere gange har taget mig til hovedet og tænkt – "Godt at jeg bor i Danmark", og andre gange har min tanke været – "Hvor kunne vi danskere lære meget af vietnameserne"
Det økonomiske grundlag for børnehaven er, at staten betaler halvdelen af udgifterne for hvert enkelt barn og den anden halvdel betaler forældrene. Beløbet forældrene betaler ligger mellem 100 og 175 danske kr. om måneden (en gennemsnits vietnameser tjener ca. 300 danske kr. om mdr.) Prisen afhænger af hvilke valgfag barnet er meldt til. Der er mulighed for at melde sig til f.eks. dans, kong fu, musik mm.
Børnehaven hører under et universitet, som støtter årligt med et beløb til udvikling, hvis pengene ikke strækker, giver forældrene resten af beløbet som gave til børnehaven. Universitetet bruger børnehaven til at have lærerstuderende i praktik og lave undersøgelser, forsøg, projekter og eksamener.
Set med vietnamesiske øjne er børnehaven en meget moderne én af slagsen. Det er her de rige vietnamesiske børn går, som har veluddannede og velstillede forældre. Jeg tror, at nogle vietnamesere syntes at pædagogik er noget moderne pjat, men forældrene i børnehaven er meget taknemmelige for vores arbejde og har et åbent og positivt syn på dansk pædagogik.
Reglerne er ens for alle børnehaver i Vietnam, disse er sat af staten, dog har forældrene i vores børnehave indflydelse på reglerne og der er åbenhed for at snakke og diskutere nye og gamle regler.
Vores børnehave er en virkelig god børnehave, som tænker i nye baner og er under udvikling rent pædagogisk, bl.a. pga. danske studerendes indsats igennem de sidste 3 år. Der bliver lavet aktivitetsplaner hver uge i samarbejde med ledelsen, hvor de tager udgangspunkt i sprog, kreativitet, social, kognitiv og fysisk indlæring. Forskellen fra en almindelig børnehave i Vietnam, er bl.a. at børnene selv må spise og ikke bliver madet. Samt at børnene ikke bliver slået, det er fyringsgrundlag hvis der bliver lagt hånd på de kære små.
Der er kun uddannede lærere ansat i børnehaven, enten med en 3 årig uddannelse på college eller en 4 årig uddannelse på universitetet. 60 til 65% af lærerne i vores børnehave har en universitets uddannelse. Der gøres ikke brug af vikarer, som vi kender det fra Danmark. Jobbet som lærer er et kvindeerhverv med stor respekt for arbejdet, hvilket ellers kan være svært at opnå i Vietnam. ( -mændene mener at man holder sig ung, når man arbejdet med børn, så mange vietnamesiske mænd har stor interesse i at blive gift med er lærer)
Vietnameserne er et meget socialt folkefærd, de har meget kropskontakt og familier bor sammen i 3 generationer. I institutionerne er der distance og stor respekt for lærerne, og en af de mangler lærerne har i deres arbejde med børnene, er kontakten og nærheden. Børnene skal lave og lære noget, det er den gamle ”ro, renlighed og retmæssighed” og ”kæft, trit og retning”.
Lærerne står til ansvar over for forældrene og ledelsen, om hvorvidt børnene er dygtige nok til at komme i skole og om de har spist nok i løbet af dagen, så de ikke taber sig. Det er nogle af de krav der stilles til de vietnamesisk lærere og som er med til at skabe den disciplinerede hverdag. Resultatet er, at de vietnamesiske børn er meget dygtige både boglig og kreativt, så selvom man taler om at børn lærer igennem leg, så er forskellen stor fra hvad danske børnehavebørn kan, set i forhold til de vietnamesiske børn.
Min læreproces i børnehaven har været stor i de 4 måneder jeg har været i praktik. En af de største læreprocesser har været kommunikation. Det at jeg har skullet kunne gøre mig tydelig som pædagog og sætte grænser, kun ved brug af mit kropssprog, har været en stor udfordring. Jeg ved, hvor mine grænser er og jeg er blevet - ikke kun ved hjælp af mit sprog, men også kropsmæssigt mere tydelig i min rolle som pædagog.
Det har været svært at få indflydelse i dagligdagen i børnehaven, da alt er meget planlagt og ikke mindst fordi, at jeg hele tiden er afhængig af en person, der kan oversætte. For mig giver indflydelse på min arbejdsplads ejerfornemmelse, og ejerfornemmelse giver motivation og engagement i dagligdagen. Det har for mig været svært at læne mig tilbage og sige ” ej hvor er det hyggeligt at være på arbejde” – og ikke rigtig have et ansvar. Jeg har fundet huldrerne, hvor jeg kan føle mig vigtig i dagligdagen og finde motivationen – jeg kan give børnene den kontakt og nærhed som de vietnamesiske lærere ikke giver børnene.
Alt i alt har mødet med en anden verden givet personlig udvikling, og det bliver meget spændende at se, hvordan jeg reagerer, når jeg vender hjem til Danmark.
Det kan være svært at forklare og give et indblik i, hvor stor forskel der er mellem Vietnam og Danmark. Selvom vi har været her i 4 måneder, oplever vi stadig ting, som giver stof til eftertanke. Det at møde en anden verden, har for mit vedkommende gjort, at jeg flere gange har taget mig til hovedet og tænkt – "Godt at jeg bor i Danmark", og andre gange har min tanke været – "Hvor kunne vi danskere lære meget af vietnameserne"
Det økonomiske grundlag for børnehaven er, at staten betaler halvdelen af udgifterne for hvert enkelt barn og den anden halvdel betaler forældrene. Beløbet forældrene betaler ligger mellem 100 og 175 danske kr. om måneden (en gennemsnits vietnameser tjener ca. 300 danske kr. om mdr.) Prisen afhænger af hvilke valgfag barnet er meldt til. Der er mulighed for at melde sig til f.eks. dans, kong fu, musik mm.
Børnehaven hører under et universitet, som støtter årligt med et beløb til udvikling, hvis pengene ikke strækker, giver forældrene resten af beløbet som gave til børnehaven. Universitetet bruger børnehaven til at have lærerstuderende i praktik og lave undersøgelser, forsøg, projekter og eksamener.
Set med vietnamesiske øjne er børnehaven en meget moderne én af slagsen. Det er her de rige vietnamesiske børn går, som har veluddannede og velstillede forældre. Jeg tror, at nogle vietnamesere syntes at pædagogik er noget moderne pjat, men forældrene i børnehaven er meget taknemmelige for vores arbejde og har et åbent og positivt syn på dansk pædagogik.
Reglerne er ens for alle børnehaver i Vietnam, disse er sat af staten, dog har forældrene i vores børnehave indflydelse på reglerne og der er åbenhed for at snakke og diskutere nye og gamle regler.
Vores børnehave er en virkelig god børnehave, som tænker i nye baner og er under udvikling rent pædagogisk, bl.a. pga. danske studerendes indsats igennem de sidste 3 år. Der bliver lavet aktivitetsplaner hver uge i samarbejde med ledelsen, hvor de tager udgangspunkt i sprog, kreativitet, social, kognitiv og fysisk indlæring. Forskellen fra en almindelig børnehave i Vietnam, er bl.a. at børnene selv må spise og ikke bliver madet. Samt at børnene ikke bliver slået, det er fyringsgrundlag hvis der bliver lagt hånd på de kære små.
Der er kun uddannede lærere ansat i børnehaven, enten med en 3 årig uddannelse på college eller en 4 årig uddannelse på universitetet. 60 til 65% af lærerne i vores børnehave har en universitets uddannelse. Der gøres ikke brug af vikarer, som vi kender det fra Danmark. Jobbet som lærer er et kvindeerhverv med stor respekt for arbejdet, hvilket ellers kan være svært at opnå i Vietnam. ( -mændene mener at man holder sig ung, når man arbejdet med børn, så mange vietnamesiske mænd har stor interesse i at blive gift med er lærer)
Vietnameserne er et meget socialt folkefærd, de har meget kropskontakt og familier bor sammen i 3 generationer. I institutionerne er der distance og stor respekt for lærerne, og en af de mangler lærerne har i deres arbejde med børnene, er kontakten og nærheden. Børnene skal lave og lære noget, det er den gamle ”ro, renlighed og retmæssighed” og ”kæft, trit og retning”.
Lærerne står til ansvar over for forældrene og ledelsen, om hvorvidt børnene er dygtige nok til at komme i skole og om de har spist nok i løbet af dagen, så de ikke taber sig. Det er nogle af de krav der stilles til de vietnamesisk lærere og som er med til at skabe den disciplinerede hverdag. Resultatet er, at de vietnamesiske børn er meget dygtige både boglig og kreativt, så selvom man taler om at børn lærer igennem leg, så er forskellen stor fra hvad danske børnehavebørn kan, set i forhold til de vietnamesiske børn.
Min læreproces i børnehaven har været stor i de 4 måneder jeg har været i praktik. En af de største læreprocesser har været kommunikation. Det at jeg har skullet kunne gøre mig tydelig som pædagog og sætte grænser, kun ved brug af mit kropssprog, har været en stor udfordring. Jeg ved, hvor mine grænser er og jeg er blevet - ikke kun ved hjælp af mit sprog, men også kropsmæssigt mere tydelig i min rolle som pædagog.
Det har været svært at få indflydelse i dagligdagen i børnehaven, da alt er meget planlagt og ikke mindst fordi, at jeg hele tiden er afhængig af en person, der kan oversætte. For mig giver indflydelse på min arbejdsplads ejerfornemmelse, og ejerfornemmelse giver motivation og engagement i dagligdagen. Det har for mig været svært at læne mig tilbage og sige ” ej hvor er det hyggeligt at være på arbejde” – og ikke rigtig have et ansvar. Jeg har fundet huldrerne, hvor jeg kan føle mig vigtig i dagligdagen og finde motivationen – jeg kan give børnene den kontakt og nærhed som de vietnamesiske lærere ikke giver børnene.
Alt i alt har mødet med en anden verden givet personlig udvikling, og det bliver meget spændende at se, hvordan jeg reagerer, når jeg vender hjem til Danmark.
Majas andet rejsebrev til seminariet!
Nu er det lidt over fire måneder siden, jeg tog afsted til Hanoi/Vietnam for at tage anden lønnet praktik i en lokal børnehave. Det har indtil videre været fire spændende og udfordrende måneder, hvor jeg har lært en hel del om mig selv og en anden kultur.
Jeg har i min praktik prøvet at arbejde udfra en målformulering, hvor der både har været personlig, kulturelle og nationale mål. Dette har gjort, at jeg har haft et fast holdepunkt i min praktik, men ting jeg ville undersøge. Jeg har brugt min vejleder, de andre lærer og mine medstuderende til at få svar på mange af de spørgsmål, jeg har haft.
Institutionen bliver finasieret af betaling fra forældrene, staten og college (her bliver lærene uddannet), der ligger ved siden af institutionen. Forældrenes betaling bliver regnet ud efter deres indkomst, så jo flere penge man tjener, dets dyre er det at have sit barn i børnehaven. Endvidere kan forældrene gøre diverse tilvalg til deres børn, som også koster penge. De fleste af børnene har en eller anden form for tilvalg, det kan f.eks. være kung fu, klaverundervisning eller danseundervisning.
Staten har udstedt en række regler, som er gældende for alle børnehaver i hele Vietnam. Her er det fra politisk side blevet bestemt de grundlæggende regler om, hvordan børnehaverne skal fungere i Vietnam. Endvidere har børnehaven, jeg er i praktik i, også en ledelse og en forældrebestyrelse siddende. Hvis forældrene har noget de er utilfredse med, kan de sige det til forældrebestyrelsen, og de vil så gå videre med det til ledelsen. Jeg har ikke indtryk af, at det er særlig ofte, at forældrene klager, og at det kommer videre til ledelsen. Det ligger ikke til vietnameserne at klage, men de vil hellere fokusere på det positive.
Som jeg skrev i sidste rejsebrev, er en dag i børnehaven bygget meget strukturet og indlærings orienteret op. Der lægges meget op til, at børnene skal lære noget, og at de skal gøres parate til at komme i skole. Børnene bliver hver uge undervist i et nyt emne, hvor de lære forskellige remser og laver forskellige kreative ting. Der bliver lagt op til, at alle børn skal lære at arbejde i et fællesskab, hvilket også synliggøre det er en kommunistik stat. Alle er lige og skal igennem det samme, også selvom det nogle gange er alt for svært eller let for barnet. Jeg har en dreng i min klasse, som har vanskeligheder ved at sidde stille og modtage en kollektiv besked. Her bliver der ikke taget hensyn til, at han har svært ved det. Han for at vide han skal sidder stille og høre efter, hvad der bliver sagt. Jeg tror at lærene ser ham mere som uopdragen end som en dreng, der han vanskeligheder ved at lytte og sidde stille.
Jeg har den sidste månedes tid tænkt meget over, hvad jeg har lært og fået ud af denne praktik. Det har jo været en meget anderledes praktik end de to forrige praktikker, jeg har haft derhjemme i Danmark. Jeg har selvfølgelig fået et rigtig godt indblik i, hvordan en børnehave i Vietnam fungerer, og har selv været en del af det. Endvidere har jeg også lært, hvor meget det kan betyde, at man kan kommunikere verbalt med den brugergruppe, man har med at gøre. Det har til tider været meget frusterende, at jeg ikke har kunne forstå, hvad børnene har sagt til mig og omvendt. Dette har gjort, at jeg har brugt min lærer som tolk, og det har også været ok. Men når jeg for 12. gang i løbet af en dag har spurgt hende, om hun ville oversætte for mig, så har jeg nogle gange følt, at jeg var lidt af en belastning.
Nu når den verbale kommunikation ikke har fungeret så godt, har jeg fundet vigtigheden i den nonverbale kommunikation, og hvor stor betydning den kan have. Det, at jeg har kunne sinalere, hvad jeg synes om en given situation uden at sige noget, har jeg brugt meget. Dette har både været, når nogle børn har været i konflikt, eller de har vist mig et eller andet, de har lavet.
Der er sikkert mange andre ting, jeg er blevet bedre til i løbet af min praktik, men jeg synes, det er meget svært at se, hvad det er lige nu, hvor jeg stadig står midt i det. Jeg tror, jeg finder ud af det lige så langsomt, når jeg kommer hjem, og jeg tror, det kan komme til at tage lang tid.
Med venlig hilsen
Maja Damborg, 04g
Jeg har i min praktik prøvet at arbejde udfra en målformulering, hvor der både har været personlig, kulturelle og nationale mål. Dette har gjort, at jeg har haft et fast holdepunkt i min praktik, men ting jeg ville undersøge. Jeg har brugt min vejleder, de andre lærer og mine medstuderende til at få svar på mange af de spørgsmål, jeg har haft.
Institutionen bliver finasieret af betaling fra forældrene, staten og college (her bliver lærene uddannet), der ligger ved siden af institutionen. Forældrenes betaling bliver regnet ud efter deres indkomst, så jo flere penge man tjener, dets dyre er det at have sit barn i børnehaven. Endvidere kan forældrene gøre diverse tilvalg til deres børn, som også koster penge. De fleste af børnene har en eller anden form for tilvalg, det kan f.eks. være kung fu, klaverundervisning eller danseundervisning.
Staten har udstedt en række regler, som er gældende for alle børnehaver i hele Vietnam. Her er det fra politisk side blevet bestemt de grundlæggende regler om, hvordan børnehaverne skal fungere i Vietnam. Endvidere har børnehaven, jeg er i praktik i, også en ledelse og en forældrebestyrelse siddende. Hvis forældrene har noget de er utilfredse med, kan de sige det til forældrebestyrelsen, og de vil så gå videre med det til ledelsen. Jeg har ikke indtryk af, at det er særlig ofte, at forældrene klager, og at det kommer videre til ledelsen. Det ligger ikke til vietnameserne at klage, men de vil hellere fokusere på det positive.
Som jeg skrev i sidste rejsebrev, er en dag i børnehaven bygget meget strukturet og indlærings orienteret op. Der lægges meget op til, at børnene skal lære noget, og at de skal gøres parate til at komme i skole. Børnene bliver hver uge undervist i et nyt emne, hvor de lære forskellige remser og laver forskellige kreative ting. Der bliver lagt op til, at alle børn skal lære at arbejde i et fællesskab, hvilket også synliggøre det er en kommunistik stat. Alle er lige og skal igennem det samme, også selvom det nogle gange er alt for svært eller let for barnet. Jeg har en dreng i min klasse, som har vanskeligheder ved at sidde stille og modtage en kollektiv besked. Her bliver der ikke taget hensyn til, at han har svært ved det. Han for at vide han skal sidder stille og høre efter, hvad der bliver sagt. Jeg tror at lærene ser ham mere som uopdragen end som en dreng, der han vanskeligheder ved at lytte og sidde stille.
Jeg har den sidste månedes tid tænkt meget over, hvad jeg har lært og fået ud af denne praktik. Det har jo været en meget anderledes praktik end de to forrige praktikker, jeg har haft derhjemme i Danmark. Jeg har selvfølgelig fået et rigtig godt indblik i, hvordan en børnehave i Vietnam fungerer, og har selv været en del af det. Endvidere har jeg også lært, hvor meget det kan betyde, at man kan kommunikere verbalt med den brugergruppe, man har med at gøre. Det har til tider været meget frusterende, at jeg ikke har kunne forstå, hvad børnene har sagt til mig og omvendt. Dette har gjort, at jeg har brugt min lærer som tolk, og det har også været ok. Men når jeg for 12. gang i løbet af en dag har spurgt hende, om hun ville oversætte for mig, så har jeg nogle gange følt, at jeg var lidt af en belastning.
Nu når den verbale kommunikation ikke har fungeret så godt, har jeg fundet vigtigheden i den nonverbale kommunikation, og hvor stor betydning den kan have. Det, at jeg har kunne sinalere, hvad jeg synes om en given situation uden at sige noget, har jeg brugt meget. Dette har både været, når nogle børn har været i konflikt, eller de har vist mig et eller andet, de har lavet.
Der er sikkert mange andre ting, jeg er blevet bedre til i løbet af min praktik, men jeg synes, det er meget svært at se, hvad det er lige nu, hvor jeg stadig står midt i det. Jeg tror, jeg finder ud af det lige så langsomt, når jeg kommer hjem, og jeg tror, det kan komme til at tage lang tid.
Med venlig hilsen
Maja Damborg, 04g
Friday, May 25, 2007
Billeder fra Maja's mor og Bent besøg!
Velkomst middag i Hanoi
Besøg i Ho Chi Minh's pælehus
Ho Chi Minh's marsoleum
En husbåd ved på "Den Røde Flod"
Et lille udendørskøkken
En træt frisør der holder sin middagspause
Bac Ha markedet i den nordlige del af Vietnam
Bådtur på en lille og meget lavvandte flod
Topas Ecolodge 17 km fra Sapa hvor vi overnattede
Billede af Hanoi's hektiske trafik
Mor og Bent på besøg i børnehaven
Alle børnene tegnede en tegning til mor og Bent som de fik med hjem
Maja og hendes vejleder får sig en lille sludder
Grisehandlerne
Tur til Halong bugten
Smuk solnedgang i Halong bugten
Cyclotur rundt i Hanoi små gader
Meget det kan der være på en scooter
Lækker middag på en meget god resturant
Subscribe to:
Posts (Atom)