Vi har alle i dag fået vietnamesiske telefonnummer.
Kathrines er 0936511834
Mettes er 0936511835
Majas er 0936511836
Vi ved ikke om i skal skrive noget foran,det maa i prøve jer frem med:-)
Wednesday, January 31, 2007
Tuesday, January 30, 2007
1. dag i Hanoi
Vietnam den 30.01.07
Da vi ikke havde fået fuld nattesøvn i næsten tre døgn, sov vi i dag til kl. 13.30. Vi havde en aftale med ejeren af huset (Thuan) omkring kl. 14.00 da vi skulle betale tre måneders husleje. Eftersom vi først vågnede sent, havde vi ikke haft mulighed for at hæve 400 dollars hver. Mette ringede til vores kontakt, moderens søn, og spurgte om vi ikke kunne ændre vores aftale til dagen efter. Vi tog os endelig sammen til at stå ud af sengen, og vi gik på skift i bad. Lige pludselig ringede det på døren. Der stod Thuan og hendes bror (Coung), som blot var kommet for, at hjælpe os med at finde en bank og et supermarked. Efter vi havde snakket om praktiske ting, satte vi os bag på hver vores scooter og kørte ud i den kaotiske trafik. Vi var alle lidt nervøse, men det var ikke slet ikke så slemt som vi havde troet. Selvom der er mange mennesker, biler, scootere og sælgere på vejene, kører transportmidlerne ikke så stærkt. Vi blev kørt rundt fra et sted til det næste, og Maja fik en næsten en guide tur rundt i Hanoi by, da hun sad bag på Coung, som arbejder i regeringen og taler meget godt engelsk. En af de ting som vi er meget imponeret over er, at de er meget imødekommende og hjælpsomme. Vi har aftalt at mødes med Coung i morgen, hvor han vil hjælp os med at købe en motorhjelm og et sim kort til vores mobiler. Da vi kom hjem her til aften, havde Thuan og Coung smidt batterier ind igennem vores dør, da de tidligere havde set at vi manglede batterier til en fjernbetjening til aircondition. Det må man sige er meget imponerende og så langt fra den verden vi kommer fra.
Der er så mange indtryk og vi suger til os hele tiden. Det er en meget spændende by hvor der sker noget stort set alle timer i døgnet. Vi endte vores dag med at besøge vores første gadekøkken hvor maden skulle være bedst og billigst. Selve "køkkenet" er en oplevelse for sig selv, og umiddelbart ligner det bestemt ikke noget man har lyst til at købe noget mad i, men vi overvandt vores frygt, og bestilt mad. Vi fik en stor skål med suppe, nudler, grønt, æg, noget kød???, dim sums og gik i gang. Det smagte helt udmærket, men vi er enige om at det sagtens kan finde det bedre. Da vi skulle gå, sad der en mand med en frygtelig hikke. Da han åbenbart også var forkølet lavede han en ordentlig snotter på gulvet. Vi overvejede kort at tilbyde ham et stykke papir til at tørre næsen i, men tænkte det måske var en anelse flabet.
Vi sidder nu på det ene værelser i vores tre etagers hus og ordner forskellige ting. Kl. er 02.15 og kan ikke sove. Kathrine skulle tidligere hente sin taske som stod i et andet værelse og gik derfor op, da hun troede at hun var på en anden etager. Det er meget forvirrende at finde ud af hvor man er i huset, da trapperne ser helt ens ud lige meget hvilken etage man er på. Vi har snakket om at hænge skilte op med eks. første etage, for vi kan finde rundt. Det må siges at være et luksus problem, men det er noget vi kan grine en masse af.
Vi slutter af for i dag. Håber alle har det godt og trives derhjemme.
Skriv endelig en lille hilsen hvis i lysterJ
Hilsner De tre nu i Vietnam
P.s. bare sådan I ikke tror vi går rundt I 30 graders varme, vil vi lige informere om at det ikke er så varmt, og vi har haft fleecejakker og lange bukser på I dag.
P.p.s. vi har stadigvæk ikke Internet I huset, så vi kommer kun på Internet en gang om dagen, som er omkring kl. 24.00 så det passer med jeres tid. Bare så i ikke tror vi ikke vil skrive til jer.
Da vi ikke havde fået fuld nattesøvn i næsten tre døgn, sov vi i dag til kl. 13.30. Vi havde en aftale med ejeren af huset (Thuan) omkring kl. 14.00 da vi skulle betale tre måneders husleje. Eftersom vi først vågnede sent, havde vi ikke haft mulighed for at hæve 400 dollars hver. Mette ringede til vores kontakt, moderens søn, og spurgte om vi ikke kunne ændre vores aftale til dagen efter. Vi tog os endelig sammen til at stå ud af sengen, og vi gik på skift i bad. Lige pludselig ringede det på døren. Der stod Thuan og hendes bror (Coung), som blot var kommet for, at hjælpe os med at finde en bank og et supermarked. Efter vi havde snakket om praktiske ting, satte vi os bag på hver vores scooter og kørte ud i den kaotiske trafik. Vi var alle lidt nervøse, men det var ikke slet ikke så slemt som vi havde troet. Selvom der er mange mennesker, biler, scootere og sælgere på vejene, kører transportmidlerne ikke så stærkt. Vi blev kørt rundt fra et sted til det næste, og Maja fik en næsten en guide tur rundt i Hanoi by, da hun sad bag på Coung, som arbejder i regeringen og taler meget godt engelsk. En af de ting som vi er meget imponeret over er, at de er meget imødekommende og hjælpsomme. Vi har aftalt at mødes med Coung i morgen, hvor han vil hjælp os med at købe en motorhjelm og et sim kort til vores mobiler. Da vi kom hjem her til aften, havde Thuan og Coung smidt batterier ind igennem vores dør, da de tidligere havde set at vi manglede batterier til en fjernbetjening til aircondition. Det må man sige er meget imponerende og så langt fra den verden vi kommer fra.
Der er så mange indtryk og vi suger til os hele tiden. Det er en meget spændende by hvor der sker noget stort set alle timer i døgnet. Vi endte vores dag med at besøge vores første gadekøkken hvor maden skulle være bedst og billigst. Selve "køkkenet" er en oplevelse for sig selv, og umiddelbart ligner det bestemt ikke noget man har lyst til at købe noget mad i, men vi overvandt vores frygt, og bestilt mad. Vi fik en stor skål med suppe, nudler, grønt, æg, noget kød???, dim sums og gik i gang. Det smagte helt udmærket, men vi er enige om at det sagtens kan finde det bedre. Da vi skulle gå, sad der en mand med en frygtelig hikke. Da han åbenbart også var forkølet lavede han en ordentlig snotter på gulvet. Vi overvejede kort at tilbyde ham et stykke papir til at tørre næsen i, men tænkte det måske var en anelse flabet.
Vi sidder nu på det ene værelser i vores tre etagers hus og ordner forskellige ting. Kl. er 02.15 og kan ikke sove. Kathrine skulle tidligere hente sin taske som stod i et andet værelse og gik derfor op, da hun troede at hun var på en anden etager. Det er meget forvirrende at finde ud af hvor man er i huset, da trapperne ser helt ens ud lige meget hvilken etage man er på. Vi har snakket om at hænge skilte op med eks. første etage, for vi kan finde rundt. Det må siges at være et luksus problem, men det er noget vi kan grine en masse af.
Vi slutter af for i dag. Håber alle har det godt og trives derhjemme.
Skriv endelig en lille hilsen hvis i lysterJ
Hilsner De tre nu i Vietnam
P.s. bare sådan I ikke tror vi går rundt I 30 graders varme, vil vi lige informere om at det ikke er så varmt, og vi har haft fleecejakker og lange bukser på I dag.
P.p.s. vi har stadigvæk ikke Internet I huset, så vi kommer kun på Internet en gang om dagen, som er omkring kl. 24.00 så det passer med jeres tid. Bare så i ikke tror vi ikke vil skrive til jer.
Endnu engang gik Egon's plan i vasken!
Natten mellem søndag og mandag (den 28-29 januar) kl. 02.45
Alt var timet og tilrettelagt, selv et fans jæger kunne åbnes. Vi stod klar i København’s lufthavn med århunderes plan, intet kunne gå glat..........og dog! Efter vi havde løbet fra den ene ende af Bangkok’s lufthaven til den anden, og blevet guide af en fimset politibetjent (der rystet på hovedet af os), kunne vi konkludere at alt lige pludselig ikke var timet og tilrettelagt.
Vi kunne ikke komme ind i Vietnam allerede den 28, da vores visum først galt fra den 29. Vi havde dog ringet til den vietnamesiske ambassaden hjemme i DK og spurgt om det kunne lad sig gør, og de havde givet os grøn lys.
Efter at have blevet snydt af tilsyneladende troværdig og ældre taxachaffør, endte vi på et ½ stjernet hotel, da der var mere end 12 timer til den næste afgang til Hanoi.
Vi har nu prøvet at få lidt søvn, men det er ikke gået så godt for Kathrine og Maja, men Mette har fået sovet nogle timer. Grund til den manglende søvn, skylles at airconditionen lyder som om den er ved at fald sammen og der er thailandsk kaoroki i stuen. Her var Mette og Maja tidligere på aften nede hvor de mødte en dragqueen og en småfed almindelig dansk , der havde fået lidt for meget bajer.
Plan er nu, at vi når vores fly, afgang kl. 10.20 og ankomst kl. 12.10 i Hanoi. Fra lufthaven i Hanoi skal vi ind, og mødes med vores kontakt til huset, vi skal bo i de næste 6 måneder. Dette se vi frem til forhåbentlig lykkesJ. Det hele er jo timet og tilrettelagt.
På gensyn
"De tre i Vietnam" eller hvor vi nu er.........
Alt var timet og tilrettelagt, selv et fans jæger kunne åbnes. Vi stod klar i København’s lufthavn med århunderes plan, intet kunne gå glat..........og dog! Efter vi havde løbet fra den ene ende af Bangkok’s lufthaven til den anden, og blevet guide af en fimset politibetjent (der rystet på hovedet af os), kunne vi konkludere at alt lige pludselig ikke var timet og tilrettelagt.
Vi kunne ikke komme ind i Vietnam allerede den 28, da vores visum først galt fra den 29. Vi havde dog ringet til den vietnamesiske ambassaden hjemme i DK og spurgt om det kunne lad sig gør, og de havde givet os grøn lys.
Efter at have blevet snydt af tilsyneladende troværdig og ældre taxachaffør, endte vi på et ½ stjernet hotel, da der var mere end 12 timer til den næste afgang til Hanoi.
Vi har nu prøvet at få lidt søvn, men det er ikke gået så godt for Kathrine og Maja, men Mette har fået sovet nogle timer. Grund til den manglende søvn, skylles at airconditionen lyder som om den er ved at fald sammen og der er thailandsk kaoroki i stuen. Her var Mette og Maja tidligere på aften nede hvor de mødte en dragqueen og en småfed almindelig dansk , der havde fået lidt for meget bajer.
Plan er nu, at vi når vores fly, afgang kl. 10.20 og ankomst kl. 12.10 i Hanoi. Fra lufthaven i Hanoi skal vi ind, og mødes med vores kontakt til huset, vi skal bo i de næste 6 måneder. Dette se vi frem til forhåbentlig lykkesJ. Det hele er jo timet og tilrettelagt.
På gensyn
"De tre i Vietnam" eller hvor vi nu er.........
Wednesday, January 24, 2007
Velkommen til vores blog
Hej Alle sammen,
Så fik vi endelig lavet vores blog. Her får i mulighed for at følge med i vores hverdag i Vietnam det næste ½ år. Vi vil ligge billeder ind, og skrive lidt om vores oplevelser.
Med venlig hilsen
Mette, Kathrine og Maja alias mkm alias Olsenbanden in Vietnam
Så fik vi endelig lavet vores blog. Her får i mulighed for at følge med i vores hverdag i Vietnam det næste ½ år. Vi vil ligge billeder ind, og skrive lidt om vores oplevelser.
Med venlig hilsen
Mette, Kathrine og Maja alias mkm alias Olsenbanden in Vietnam
Subscribe to:
Posts (Atom)