Olsenbanden in Vietnam

Billeder fra børnehaven.....

2007-07-02T08:26:00.000-07:00

Scooter/motorbikes billeder fra Hanoi.....

2007-07-02T07:36:00.000-07:00

Her er et lille udpluk af de sjove/utrolige ting der bliver transporteret på motorbikes rundt i Hanoi's hektiske trafik.

Billeder fra en tidlig fredag morgen i Hanoi.......

2007-06-28T23:47:00.000-07:00

Fredag morgen stod vi alle tre op kl 5.00 for at komme ind og opleve morgengymnastik i alle afskygninger omkring Hoan Kiem søen. Det var meget sjovt og spændende at se, hvordan vietnamesere motionere så tidlig om morgen. Der var både badminton, løber, opstillet en lille styrketræningscenter, tai chi osv osv.
Her er nogle billeder af de forskellige aktiviteter:

Kathrines andet rejsebrev til seminariet!

2007-06-16T08:48:00.000-07:00

2. rejsebrev- kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv

Selvom jeg har boet i Vietnam i snart 5 måneder, oplever jeg stadigvæk ting som jeg stiller spørgsmålstegn ved. Ting som undre mig og som jeg sammenligner med Danmark. Men de 5 måneder har også lært mig rigtig meget om Vietnam. Det er meget berigende at være så meget ”del” af et samfund, så man langt hen af vejen selv kan svare på f. eks. hvorfor nogen mænd har meget lange hår voksende ud fra ansigtet. Det er fordi de får kræfter og styrke fra deres forfædre.
Børnehavens økonomiske grundlag kommer både fra staten og børnenes forældre. Forældrene betaler et vis beløb, alt afhængig af hvilket tilvalg barnet har. De kan f. eks. gå til klaver undervisning eller kong fu. Ud over det, har forældrene også givet et beløb til børnehaven, som har givet alle stuer aircondition.
Børnehaven får et årligt tilskud fra et universitet de er tilknyttet. Disse penge bliver bland andet brugt til computere, hvor børnene kan lærer f. eks. at tælle. Dette universitet fungerer således, at børnehaven får studerende i praktik og at børnehaven kan bruges til undersøgelser osv.
Staten har lavet nogle overordnede regler som gælder for alle børnehaver i Vietnam. Herunder laver hvert enkelt børnehave deres egne regler. En regel som staten f. eks. har fremsat er, at lærerne helst ikke må have lange fingrenegl, da der på et tidspunkt har været en sag, med et barn, som havde mærker på armene efter negle. Børnehaven har lavet en regel som omhandler aflevering af børn inden kl. 09.00. Dette er grundet optælling af børn og hvor meget mad der skal laves.
I børnehaven er der en forældre bestyrelsen, hvilket betyder, at der er forældre indflydelse. Der bliver bragt forskellige ting op i forældrebestyrelsen, som bliver diskuteret og derefter enten besluttet eller afvist. Min forståelse er, at de kan diskuterer forskellige emner, men jeg ved ikke i hvor høj grad, der som sådan bliver besluttet noget efter forældrenes forslag.
Der er kun uddannet lærer ansat i børnehaven. De har alle minimum en 3 årig universitetsuddannelse. Dem som ikke har mere en 3 år, går alle på aften skoler, for f. eks at lærer engelsk. Det er en rigtig god børnehave, hvor familier med lidt højere indkomst har deres børn. Kravene til de ansatte er derfor også meget høje. De skal stå til ansvar både over for ledelsen, men også overfor forældrene. De skal sørge for at børnene b. la. spiser det de skal. Et eksempel herpå var en lille pige, som havde smidt en eftermiddagsmad ud. Der blev ringet efter moderen, som måtte sidde og kikke på sin datter, stå grædende, foran hele klassen. Hun fik skæld ud af lærerne og blev bedt om, ikke at gøre noget lignende igen.
Der bliver undervist på en meget gammeldags måde, hvor planlægning er i højsædet, inden for visse områder. Lærerne laver i samarbejde med nogen fra ledelsen, en ugentlig plan. Her står der præcist hvad børnene skal lave og hvornår. Disse aktiviteter bliver lavet i forhold til børnenes sprog, kreativitet, kognitiv udvikling, socialt og fysiske formåen.
Hvis jeg skal se mig selv i forhold til en læringsproces, så har jeg udviklet mig på utrolig mange punkter. Jeg er blevet udfordret på mange personlige punkter, som har gjort, at jeg ved hvor jeg står i dag, i forhold til hvor min grænser går, og hvad jeg finder mig i. Det er ikke kun på det personlige plan, men også set i forhold til pædagogik, hvad synes jeg er i orden, og hvad synes jeg bestemt ikke er i orden.
Jeg har lært hvor vigtigt det er, at udtrykke sig klart og tydeligt. Hvor meget man kan få ud af meget få ord, og at ens gestus faktisk er nok i sig selv, hvis man vil frem med et tydeligt budskab. Jeg har erfaret, at det giver utrolig mange frustrationer, hvis man får videregivet vigtige informationer sent, og at det giver uro inden i mig, hvis det bliver alt for tilfældigt og i sidste øjeblik.
En sidste ting som jeg vil nævne er, at man kan indordne sig efter regler man ikke kan stå inde for, men kun i en vis periode. Jeg synes man skal prøve at integreres i en anden kultur, men man skal stadigvæk holde fast ved sine egne standpunkter, og man må gerne sige, nej det kan jeg simpelthen ikke, også selvom det strider mod deres standpunkter.

Mettes andet rejsebrev til seminariet!

2007-06-15T09:51:00.000-07:00

Min praktik set i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv:

Det kan være svært at forklare og give et indblik i, hvor stor forskel der er mellem Vietnam og Danmark. Selvom vi har været her i 4 måneder, oplever vi stadig ting, som giver stof til eftertanke. Det at møde en anden verden, har for mit vedkommende gjort, at jeg flere gange har taget mig til hovedet og tænkt – "Godt at jeg bor i Danmark", og andre gange har min tanke været – "Hvor kunne vi danskere lære meget af vietnameserne"
Det økonomiske grundlag for børnehaven er, at staten betaler halvdelen af udgifterne for hvert enkelt barn og den anden halvdel betaler forældrene. Beløbet forældrene betaler ligger mellem 100 og 175 danske kr. om måneden (en gennemsnits vietnameser tjener ca. 300 danske kr. om mdr.) Prisen afhænger af hvilke valgfag barnet er meldt til. Der er mulighed for at melde sig til f.eks. dans, kong fu, musik mm.
Børnehaven hører under et universitet, som støtter årligt med et beløb til udvikling, hvis pengene ikke strækker, giver forældrene resten af beløbet som gave til børnehaven. Universitetet bruger børnehaven til at have lærerstuderende i praktik og lave undersøgelser, forsøg, projekter og eksamener.
Set med vietnamesiske øjne er børnehaven en meget moderne én af slagsen. Det er her de rige vietnamesiske børn går, som har veluddannede og velstillede forældre. Jeg tror, at nogle vietnamesere syntes at pædagogik er noget moderne pjat, men forældrene i børnehaven er meget taknemmelige for vores arbejde og har et åbent og positivt syn på dansk pædagogik.
Reglerne er ens for alle børnehaver i Vietnam, disse er sat af staten, dog har forældrene i vores børnehave indflydelse på reglerne og der er åbenhed for at snakke og diskutere nye og gamle regler.
Vores børnehave er en virkelig god børnehave, som tænker i nye baner og er under udvikling rent pædagogisk, bl.a. pga. danske studerendes indsats igennem de sidste 3 år. Der bliver lavet aktivitetsplaner hver uge i samarbejde med ledelsen, hvor de tager udgangspunkt i sprog, kreativitet, social, kognitiv og fysisk indlæring. Forskellen fra en almindelig børnehave i Vietnam, er bl.a. at børnene selv må spise og ikke bliver madet. Samt at børnene ikke bliver slået, det er fyringsgrundlag hvis der bliver lagt hånd på de kære små.
Der er kun uddannede lærere ansat i børnehaven, enten med en 3 årig uddannelse på college eller en 4 årig uddannelse på universitetet. 60 til 65% af lærerne i vores børnehave har en universitets uddannelse. Der gøres ikke brug af vikarer, som vi kender det fra Danmark. Jobbet som lærer er et kvindeerhverv med stor respekt for arbejdet, hvilket ellers kan være svært at opnå i Vietnam. ( -mændene mener at man holder sig ung, når man arbejdet med børn, så mange vietnamesiske mænd har stor interesse i at blive gift med er lærer)
Vietnameserne er et meget socialt folkefærd, de har meget kropskontakt og familier bor sammen i 3 generationer. I institutionerne er der distance og stor respekt for lærerne, og en af de mangler lærerne har i deres arbejde med børnene, er kontakten og nærheden. Børnene skal lave og lære noget, det er den gamle ”ro, renlighed og retmæssighed” og ”kæft, trit og retning”.
Lærerne står til ansvar over for forældrene og ledelsen, om hvorvidt børnene er dygtige nok til at komme i skole og om de har spist nok i løbet af dagen, så de ikke taber sig. Det er nogle af de krav der stilles til de vietnamesisk lærere og som er med til at skabe den disciplinerede hverdag. Resultatet er, at de vietnamesiske børn er meget dygtige både boglig og kreativt, så selvom man taler om at børn lærer igennem leg, så er forskellen stor fra hvad danske børnehavebørn kan, set i forhold til de vietnamesiske børn.
Min læreproces i børnehaven har været stor i de 4 måneder jeg har været i praktik. En af de største læreprocesser har været kommunikation. Det at jeg har skullet kunne gøre mig tydelig som pædagog og sætte grænser, kun ved brug af mit kropssprog, har været en stor udfordring. Jeg ved, hvor mine grænser er og jeg er blevet - ikke kun ved hjælp af mit sprog, men også kropsmæssigt mere tydelig i min rolle som pædagog.
Det har været svært at få indflydelse i dagligdagen i børnehaven, da alt er meget planlagt og ikke mindst fordi, at jeg hele tiden er afhængig af en person, der kan oversætte. For mig giver indflydelse på min arbejdsplads ejerfornemmelse, og ejerfornemmelse giver motivation og engagement i dagligdagen. Det har for mig været svært at læne mig tilbage og sige ” ej hvor er det hyggeligt at være på arbejde” – og ikke rigtig have et ansvar. Jeg har fundet huldrerne, hvor jeg kan føle mig vigtig i dagligdagen og finde motivationen – jeg kan give børnene den kontakt og nærhed som de vietnamesiske lærere ikke giver børnene.
Alt i alt har mødet med en anden verden givet personlig udvikling, og det bliver meget spændende at se, hvordan jeg reagerer, når jeg vender hjem til Danmark.

Majas andet rejsebrev til seminariet!

2007-06-15T09:47:00.000-07:00

Nu er det lidt over fire måneder siden, jeg tog afsted til Hanoi/Vietnam for at tage anden lønnet praktik i en lokal børnehave. Det har indtil videre været fire spændende og udfordrende måneder, hvor jeg har lært en hel del om mig selv og en anden kultur.
Jeg har i min praktik prøvet at arbejde udfra en målformulering, hvor der både har været personlig, kulturelle og nationale mål. Dette har gjort, at jeg har haft et fast holdepunkt i min praktik, men ting jeg ville undersøge. Jeg har brugt min vejleder, de andre lærer og mine medstuderende til at få svar på mange af de spørgsmål, jeg har haft.
Institutionen bliver finasieret af betaling fra forældrene, staten og college (her bliver lærene uddannet), der ligger ved siden af institutionen. Forældrenes betaling bliver regnet ud efter deres indkomst, så jo flere penge man tjener, dets dyre er det at have sit barn i børnehaven. Endvidere kan forældrene gøre diverse tilvalg til deres børn, som også koster penge. De fleste af børnene har en eller anden form for tilvalg, det kan f.eks. være kung fu, klaverundervisning eller danseundervisning.
Staten har udstedt en række regler, som er gældende for alle børnehaver i hele Vietnam. Her er det fra politisk side blevet bestemt de grundlæggende regler om, hvordan børnehaverne skal fungere i Vietnam. Endvidere har børnehaven, jeg er i praktik i, også en ledelse og en forældrebestyrelse siddende. Hvis forældrene har noget de er utilfredse med, kan de sige det til forældrebestyrelsen, og de vil så gå videre med det til ledelsen. Jeg har ikke indtryk af, at det er særlig ofte, at forældrene klager, og at det kommer videre til ledelsen. Det ligger ikke til vietnameserne at klage, men de vil hellere fokusere på det positive.
Som jeg skrev i sidste rejsebrev, er en dag i børnehaven bygget meget strukturet og indlærings orienteret op. Der lægges meget op til, at børnene skal lære noget, og at de skal gøres parate til at komme i skole. Børnene bliver hver uge undervist i et nyt emne, hvor de lære forskellige remser og laver forskellige kreative ting. Der bliver lagt op til, at alle børn skal lære at arbejde i et fællesskab, hvilket også synliggøre det er en kommunistik stat. Alle er lige og skal igennem det samme, også selvom det nogle gange er alt for svært eller let for barnet. Jeg har en dreng i min klasse, som har vanskeligheder ved at sidde stille og modtage en kollektiv besked. Her bliver der ikke taget hensyn til, at han har svært ved det. Han for at vide han skal sidder stille og høre efter, hvad der bliver sagt. Jeg tror at lærene ser ham mere som uopdragen end som en dreng, der han vanskeligheder ved at lytte og sidde stille.
Jeg har den sidste månedes tid tænkt meget over, hvad jeg har lært og fået ud af denne praktik. Det har jo været en meget anderledes praktik end de to forrige praktikker, jeg har haft derhjemme i Danmark. Jeg har selvfølgelig fået et rigtig godt indblik i, hvordan en børnehave i Vietnam fungerer, og har selv været en del af det. Endvidere har jeg også lært, hvor meget det kan betyde, at man kan kommunikere verbalt med den brugergruppe, man har med at gøre. Det har til tider været meget frusterende, at jeg ikke har kunne forstå, hvad børnene har sagt til mig og omvendt. Dette har gjort, at jeg har brugt min lærer som tolk, og det har også været ok. Men når jeg for 12. gang i løbet af en dag har spurgt hende, om hun ville oversætte for mig, så har jeg nogle gange følt, at jeg var lidt af en belastning.
Nu når den verbale kommunikation ikke har fungeret så godt, har jeg fundet vigtigheden i den nonverbale kommunikation, og hvor stor betydning den kan have. Det, at jeg har kunne sinalere, hvad jeg synes om en given situation uden at sige noget, har jeg brugt meget. Dette har både været, når nogle børn har været i konflikt, eller de har vist mig et eller andet, de har lavet.
Der er sikkert mange andre ting, jeg er blevet bedre til i løbet af min praktik, men jeg synes, det er meget svært at se, hvad det er lige nu, hvor jeg stadig står midt i det. Jeg tror, jeg finder ud af det lige så langsomt, når jeg kommer hjem, og jeg tror, det kan komme til at tage lang tid.
Med venlig hilsen
Maja Damborg, 04g

Billeder fra Maja's mor og Bent besøg!

2007-05-25T08:20:00.000-07:00

Velkomst middag i Hanoi
Besøg i Ho Chi Minh's pælehus

Ho Chi Minh's marsoleum

En husbåd ved på "Den Røde Flod"

Et lille udendørskøkken

En træt frisør der holder sin middagspause

Bac Ha markedet i den nordlige del af Vietnam

Bådtur på en lille og meget lavvandte flod

Topas Ecolodge 17 km fra Sapa hvor vi overnattede

Billede af Hanoi's hektiske trafik

Mor og Bent på besøg i børnehaven

Alle børnene tegnede en tegning til mor og Bent som de fik med hjem

Maja og hendes vejleder får sig en lille sludder

Grisehandlerne

Tur til Halong bugten

Smuk solnedgang i Halong bugten

Cyclotur rundt i Hanoi små gader

Meget det kan der være på en scooter

Lækker middag på en meget god resturant

Billeder fra Kathrines fødselsdag:-)

2007-05-09T08:14:00.000-07:00

Saa er vi her igen... blog 25.04.07-02.05.07

2007-05-02T05:00:00.000-07:00

Den 25.04 var det Kathrines fodselsdag. Hun blev fejret med maner. I bornehaven fik hun 25 rode roser af laerne og bornene dansede og sang fodselsdagssang. Om morgenen blev hun vaekket med sang og gaver i sengen samt et stort morgenbord. Til aften var vi 9 mennesker samlet paa en af Hanois fineste resturanter. Her fik vi rigtig dejlig mad og mange sjove oplevelser. I lobet af aftenen kom tjeneren flere gange hen til Kathrine og sagde hun var meget smuk, hvilket de andre havde betalt hende for. Hen af eftenen sang de fleste af resturantens tjenere fodselsdagssang og Kathrine fik en frugt tallerken, hvor hendes navn var skrevet med chokolade. Den bedste fodselsdag hun laenge har haft.

Den 26.04 skulle vi afsted syd paa. Vi blev hentet af en taxi kl 07.00 og kort til lufthaven. Kl 11.00 landede vi i Ho Chi Minh lufthavn, hvor der var MEGET varmt. Vi havde 4 timer i Ho Chi Minh, inden turen gik videre i bus, til en by ved navn Dalat. Vores oplevelse af Saigon var, at den var meget mere moderne, og vi var alle enige om, at vi er meget glade for at bo i Hanoi.
Vi ankom til Dalat efter 7 timers korsel. Vi blev sat af ved vores hotel og fik en god nats sovn inden vi skulle paa tur og opleve Dalat dagen efter. Vi havde paa forhaand bokket en guide hjemmefra, saa han stod, med chaffor, kl 08.30 ved vores hotel og ventede. Turen startede med en meget flot ”skiliftstur” ind over det frodige Dalat. Man kunne se de mange gronsager de dyrker i Dalat, som ikke dyrkes andre steder i Vietnam. Efterfolgende saa vi endnu en pagode, som vi snart har set saa mange af, at det ikke har den store interesse laengere. Vi korte derefter ned til en baad, som skulle sejle os hen til den laenge ventede elefanttur. ( Mette havde glaedet sig meget til denne tur) Vi red rundt i junglen i en time, og nyd den afslappende gyngende bevaegelse en elefant nu harJ. Efter frokost hos en privat familie, korte vi videre til en frabrik hvor de omdannede summerfuglepuppe til silke. Vi blev grebet af stemningen, saa Mette og Kathrine kobte torklaeder. Efterfolgende korte vi til et vandfald ved navn elefantvandfaldet. Det var ikke saa nemt at komme ned til vandfaldet, men al den klatring var besvaeret vaerd. Det sidste stop paa turen, var ved en kaempe figur, happy buddha, som var noget af det grimmeste vi laenge har set. Den lignede en bon bon figur, i lyseblaat plastik. Vi blev sat af paa byens marked, hvor der var massere af sko, tingel tangel og andet ragelse.

Dagen efter blev vi afhentet af en minibus som skulle aflevere os ved bussen som korte til Nha Trang. Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var den rigtige minibus vi var kommet med. Det tog noget tid at faa trasporteret os til den rigtige bus, saa vi forsinkede vores rigtige bus til Nha Trang en time.Vi ved nu, at vi ikke skal bede de ansatte fra hotellerne om, at booke billetter til bussen, da de ikke rigtig ved, hvad de har med at gore. Vi havde kun halvanden dag i Nha Trang og besluttede derfor, at booke en baadtur for at besoge nogle oer og snorkle. Det forste stop skulle vi snorkle. Mette havde igen glaedet sig meget til dette, men turen blev meget kort, da Maja og Kathrine var nogle tosetoser som ikke turde at ligge i vandet, omringet af kaempe baade og muligvis farlige hajer. Anden stop var spisning og ”happy hour”. Beskrivelsen af turen var b.la. nydelse af vin, men vietnameserne har aabenbart et andet syn, paa det at nyde alkoholiske drikke. Vi var naesten de eneste udlaendige, og den vietnamesiske familie frokosten udviklede sig snart til en rigtig abefest. Der var liveband bestaaende af plastik trommesaet og en halvskor mand, med drommen om stadigvaek at blive rockstar. De ellers saa nydelige vietnamesiske mennesker, med born og aeldre damer, sov ved trejde stop. (en vietnamesisk herre stod af baaden, helt hvid i hoved, med en bule i panden og flaekket laebe, magen til galskab skal man lede laenge efter).
Efter en oprigelsesrig baadtur, steg vi paa bussen mod Quy nhon. Eftert en lang koretur ankom vi midt om natten til Quy nhon. Vi blev sat af paa en ode plads, med al vores baggage og meget traette. Efter lang tids forklaring til baade de lokale og reseptionisten i telefonroret med Maja, blev vi hentet af en taxi, som paent korte os til Hotellet. Vi fik os en god nats sovn, og vaagende op til en forventning om en rigtig god morgenmadsbuffet paa 5 stjernet hotel. Vi har her i Vietnam raad til at bo paa de dyre hoteller, og havde glaedet os til at opleve hvordan de rige og beromte lever, men det er som om vietnameserne ikke helt, i Quy nhon, kan leve op til vores forventninger. Morgenmadsbuffetet har vi faaet meget bedre selv paa et 3 stjernet hotel. Tennisbanen og fitness centret er under ”renovation” og det er ikke muligt at kobe en is eller lidt chokolade. Saa kunne man, under normale omstaendigheder, gaar en lille tur i byen, og kobe de smaating, men Quy nhon bestaar ikke af meget andet, end... ingenting. Det skal dertil siges, at grunden til vi valgte at rejse hertil, var for at slappe af, og det faar vi gjort i hoj grad ved poolen...( naar det er godt vejr, anden dagen regnede det uafbrudt hele dagen). Vi synes det hele er en smule komisk, men vi hygger os med det, og laver sjov ud af de mindre positive ting.
Indtil videre har vi haft en dejlig ferie, med mange gode og sjove oplevleser og den 05.05 gaar turen tilbage til Hanoi, med fly. Vi glaeder os til at starte paa arbejde, for saa igen at faa ferie halvanden uge efter, da baade Mette og Maja faar besog fra Danmark.

Billeder fra vores tur syd paa.....

2007-05-02T03:38:00.000-07:00

Billeder fra Ho Chi Minh City:

Billeder fra Dalat:

Billeder fra Nha Trang:

Billeder fra Que Nhon:

Billeder fra Anders' besoege i paasken.

2007-04-30T21:35:00.000-07:00

Her er lidt forsinket nogle billeder fra Anders' besoege i paasken:

Anders og jeg var en tur i Halong bugten da han var i Vietnam i paasken. Her er lidt billeder der fra:

Besøg fra Danmark i påsken:-)

2007-04-18T08:01:00.000-07:00

Vi har haft en dejlig påske hernede i Hanoi. Kathrine har haft besøg af sin lillebror og far i 14 dage og Maja har haft besøg af Anders i 8 dage.
Kathrine, familien og Mette var på en 3 dagstur til Halong bugten (ude ved kysten) og en 4 dagstur til Sapa (ved grænsen til Kina). Det var nogle rigtig gode turer, hvor de fik set en masse spændende ting. Specielt tur til Sapa gjorde stort indtryk da det var meget spændende at se, hvordan de forskellige minoritetsgrupper lever og bor. De andre dage gik med at se og opleve Hanoi’s hektiske byliv.
Maja og Anders var også på en tur til Halong bugten men bare i 4 dage. Det var en dejlig tur, og det var meget fasinerede at se den speciele natur. Resten af dagene gik også med at opleve og se Hanoi. Anders og Maja’ ferie startede dog ikke så godt da de blev nød til at tage på sygehuset med Maja. Hun havde haft dårlig maven i 3 uger og det kulminerede med at hun blev rigtig dårlig med opkast og diarre natten før Anders kom. Maja havde fået en parasitinfektion også kaldet amoebeinfektion og fik 4 timers drop med væske og medicin. Derefter blev Maja sendt hjem med masse forskelligt medicin og fik det allerede meget bedre et par dage efter. Maja er blevet helt frisk igen og er begyndt at tage de 4 kg på som hun har tabt.
Nu er hverdag kommet tilbage og vi er startet på job igen. Vi er alle tre begyndt at arbejde mere målrettet med vores målformuleringer i praktikken, og det er meget spændende. Vi har taget et par ekstra dage på arebejdet i denne uge, da vi snart skal på en 9 dags tur sydpå. Vi tager afsted den 26 april og kommer hjem igen til Hanoi den 5 maj. Der er 3 sammenhængende helligdage og vi har derfor valgt at tage 1 ½ dag fri så vi har 11 sammenhængende fridage. Vi starter med at rejser til Dalat som ligger i det centrale højland. Efter 2 dage der rejser vi til Nha Trang som ligger ud til kysten, her skal vi også være i 2 dage. Vi slutter turen af i Que Nhon som også ligger ved kysten og er der i 5 dage. Vi glæder os meget til at skulle opleve den sydlige del af Vietnam, da vi har fået fortalt at der kan vi stor forskel på folk rundt i landet.

Kathrines første rejsebrev til seminariet.

2007-04-18T07:33:00.000-07:00

Efter eget valg, hedder mine arbejdstimer i børnehaven mandag-onsdag 07.15-16.45 og torsdag 07.15-12.00, fri fredag, lørdag og søndag. Kl. 08.00 samles ca. 350 børn i gården, hvor vi i samlet trop udøver morgengymnastik. Det er et herligt syn at se, så mange børn, være samlet om en fælles ting, og hvis man har fået det forkerte ben ud af sengen, kan man ikke andet end, at få humøret højt igen. Det er bestemt nogen jeg kunne tænke mig at føre videre til Danmark, når jeg kommer hjem. Efterfølgende samles de enkelte klasser. Min klasse har 36 elever i alderen 5-6 år, to uddannede lærer og sommetider 2 studerende. Da der er mange børn, bliver klassen delt op i to hold, som så laver forskellige aktiviteter. Det kan bland andet være matematik, vietnamesisk, musik, billedkunst, computer, fri leg osv. Man kører i de forskellige klasser med et tema hvert uge. Dette har til formål at lære børene om forskellige emner. Vi har indtil nu berørt emner som støj, vand, trafik, hvilket er meget veltilrettelagt og børnene lærer enormt meget af det, på en rigtig god måde.
Kl. 10.30 skal børnene spise frokost, og det foregår i et spise sal, hvor der i alt er ca. 70 børn. Man kan næsten sige sig selv hvordan det foregår, meget støjende. Kl. 11.00 er det tid for børnene, at sove en middagslur til kl. 14.00. Vi studerende har middagspause fra kl. 11.30 hvor vi spiser frokost med de resterende lærer og sover derefter for det meste til middag, og skal igen møde kl. 14.00.
Børnene spiser en eftermiddagsmad kl. 14.30 og der er derefter aktiviteter til børnehaven lukker kl. 17.00.
Min rolle på min stue, a2 class, er at indgå i dagligdagen i samme grad, så meget som det er muligt, som de andre lærer. Da der klart er en stor sprogbarriere, er jeg ikke i stand til at være lærer i samme grad som de vietnamesiske lærer, men jeg har indtil nu stået for nogen billedkunststimer, engelsk timer og kommet med forslag til forbedring af spisesituationen (grundet støj). Der er en del praktisk arbejde med at gøre klar til frokost, vaske børnenes vaskeklude osv., og der indgår jeg på lige fod med resten af personalet. Målet med undervisningen i børnehaven er at gøre børnene klar til at komme i skole, og det bliver der sat meget fokus på, i forhold til disciplin og generel læring. Min vurdering er, at alle mine børn stort set er klar til at komme videre i systemet, da det er nogen meget kompetente og inspirerende lærer børnene har.
Jeg vil i min anden løn i Vietnam fokuserer på hygiejne. Da der desværre er alt for lidt fokus på håndvask generelt, vil jeg i samarbejde med Maja b. la. lave nogle piktogrammer som viser processen efter toilet brug og før og efter spisning. Vi vil herudover prøve at lave en sang, da vi har gode erfaringer med, at børnene lærer godt gennem sang og leg. Jeg vil også se på støjniveauet på stuen, og i samarbejde med lærerne, reducerer dette.
I forhold til vejledning, har jeg det løbende. Min lærer og jeg snakker meget i løbet af dagen, og hun er nogenlunde til engelsk, så vi bruger meget tid på at snakke sammen, dagen igennem. Det er en meget tilfredsstillende måde for mig, at få vejledning på.

Mettes første rejsebrev til seminariet!

2007-03-31T07:43:00.000-07:00

Dagligdagen i børnehaven:
Vi møder mandag til onsdag fra kl. 7.15 til kl.16.30 og torsdag fra kl. 7.15 til kl. 12.30. I min klasse A3, er der 37 børn i alderen 5 til 6 år og to lærere. (Her kunne de danske pædagoger lære noget om normering)
Dagen er meget struktureret, kl. 7.15 til kl. 8.00 ankommer de fleste børn og der bliver gjort klar til dagen. Kl. 8.00 er der morgengymnastik for hele børnehaven i gården – en fantastisk oplevelse at se ca. 350 børn på en gang udøve idræt. Derefter får de mælk (- min betegnelse er modermælkserstatning blandet op med vand og med et stort tilskud sukker - der er ca. 1835 Kj. Pr. 100 g.) Efterfølgende er der undervisning, hvor klassen bliver delt op i to hold. Hver uge har et emne, som børnene lærer om, det kan blandt andet være biler, blomster, støj mm. Det bliver den første gruppe undervist i og den anden gruppe i Vietnamesisk, regning, skrivning osv. Og så bytter de efter en halv time.
Kl. 9.30 til 10.15 er der fri leg i et lokale på ca. 30 m2 med 37 børn og to lærere. (pu ha - det er næsten for meget af det gode på en gang.) Fra kl. 10.15 til kl. 11.00 er der frokost og fra kl.11.00 til kl. 14 sover børene. Vi danske praktikanter spiser sammen med halvdelen af lærer gruppen kl. 11.30 og sover til middag derefter.
Kl. 14 er der eftermiddagsmad og derefter undervisning i ugens emne samt Musik, computer, engelsk, kong fu mm. Afslutning på dagen er fri leg og afhentning af de kære små. ( børnehaven lukker kl. 17.00)
Meningen til denne form for undervisnings-børnehave er at gøre børnene skole klar. Man kan mene, at det er at pese de kære små, men jeg er meget imponeret over hvor dygtige de vietnamesiske børn er både rent kreativt, sprogligt og kropsligt i forhold til danske børn. De vietnamesiske lærere er utrolig dygtige til at lære fra sig og til at være levende i den måde de underviser på, der er kun ganske få i min klasse der falder fra i nogle fag og ikke er parate til denne undervisning.
Min rolle i børnehaven er at indgå i hverdagen og tilbyde min hjælp, hvor jeg kan bruges. Blandt andet underviser jeg i engelsk, laver lege og synger med børnene. Jeg har svært ved at sætte mig alt for store mål for aktiviter, da sproget er en begrænsning. Det er en udfordring, at gøre forklaringen på en leg så simpel, at det kan forståes af de vietnamesiske lærere.
Mit mål i klassen er at få støj niveauet ned, da det er et problem for lærerne, at være med til at hjælpe en dreng, som har problemer med et fordybe sig og bliver set som et dårligt barn, da han ikke er som de andre og forstyrrer i undervisningen.
Læreprocesserne i min praktik er meget stor fra begge sider, jeg kan lære dem en masse om hvordan man ser, læser og forstår et barn. Vi har lige haft besøg fra Roskilde seminariet, hvor vi blev introduceret for metoden marte meo, hvilket var meget spændende og jeg kan bruge dele af metoden til at lære de vietnamesiske lærere at forstå barnet. Omvendt kan jeg lære meget af den kreativitet de har i forhold til læring og deres måde at undervise på. Deres måde at se positivt på tingene og få alt ud af ingenting, er også noget jeg vil suge til mig.
Indtil nu har jeg endnu ikke haft vejledning, hvor man sætter sig ud i en time og snakker med sin vejleder, men da sproget er en forhindring for al kommunikation er min vejleder den lærer i klassen der er bedst til engelsk og derfor går al kommunikation gennem hende, så alle spørgsmål er der rig mulighed for at få besvaret, da jeg næsten sidder ved siden af personen hele dagen.

Majas første rejsebrev til seminariet!

2007-03-30T10:37:00.000-07:00

1. Rejsebrev
Så blev det endelig tid til mit første rejsebrev fra Hanoi/Vietnam og I skal høre om, hvordan det går hernede. Det har været en spændende og udfordrende oplevelse at komme herned, og jeg oplever stadig masser af nye indtryk dagligt.
Jeg er i praktik i Hoa Thuy Tien børnehave, som ligger cirka syv km fra, hvor Mette, Kathrine og jeg bor. Min arbejdstid fra mandag til onsdag er fra kl. 7.15 – kl. 16.30 og torsdag fra kl. 7.15 – kl. 12.00. I børnehaven er der 350 børn, som er fordelt i klasser a´ cirka 35 børn i hver. Klasserne er opdelt i alderstrin 3-4 år (c), 4-5 år (b) og 5-6 år (a), og der er to lærer i hver klasse. Jeg er i klassen B3, det vil sige hos børnene i alderen 4-5 år.Udover at være i børnehaven, er jeg en eftermiddag om ugen i et center for børn med specielle vanskeligheder, som ligger ved siden af børnehaven.
Jeg vil nu kort prøve at skitsere, hvordan min dagligdag ser ud i børnehaven.

Kl. 7.15 – kl. 8.00: Jeg møder ind og er med til at ordne forskellige praktiske ting. Børnene bliver afleveret af deres forældre, og leger oftes med dublo legoklodser i dette tidsrum.
Kl. 8.00 – kl. 8.15: Her mødes alle klasser på legepladsen, hvor der så er fælles morgengymnastik.
Kl. 8.15 – kl. 8.30: Alle er tilbage i deres klasser og børnene drikker hver en kop mælk.
Kl. 8.30 – kl.9.30: Børnene bliver opdelt i to grupper. Den ene gruppe bliver i klassen, hvor de f.eks. lærer om ugens emne, tegner/maler, har matematik eller laver fysisk aktivitet. Den anden gruppe går enten i computerrummet, på legepladsen eller i gymnastiksalen. Her er der også planlagt en bestemt aktivitet. Efter en 25 minutters tid bytter grupperne.
Kl. 9.30 – kl. 10.15: Fælles undervisning i klassen, hvor børnene lærer om uges emne. Emnet kan f.eks. være vand, larm, blomster, frugt osv.
Kl. 10.15 – kl. 11.00: Spisning i klassen, hvor alle børn helst skal spise to portioner hver. Forkosten består ofte af en portion med ris og kød, og en portion med ris og suppe.
Kl. 11.00 – kl. 14.00: Alle børn sover til middag i klassen, hvor der bliver lagt madrasser udover hele gulvet. Lærer og studerende spiser frokost og sover også til middag.
Kl. 14.00 – kl. 14.30: Børnene bliver vækket, og madrasserne bliver fjernet. Dette hjælper børn og voksne hinanden med.
Kl. 14.30 – kl.15.00: Børnene får eftermiddagsmad, som skifter mellem forskellige retter (kage, nudlesupper, risvælling osv.)
Kl.15.00 – kl. 16.30. Forskellige aktiviteter i klassen eller på legepladsen. Det er også i dette tidsrum børnene to gange om ugen bliver undervist i engelsk(det hjælper jeg med). Der er også nogle af børnene som går til klaverundervisning, kung fu (drengene) og dans (pigerne). Børnene begynder at blive hentet omkring kl. 16.00.

Som det fremgår af beskrivelsen af en dagligdag er alt ting meget struktureret og planlagt hernede, og der er ikke meget plads til impulsive indslag. Jeg har de første par måneder prøvet at finde min rolle i klassen, og har brugt meget tid på at undre mig og spørge ind til, hvorfor de gør tingene, som de gør. Min vejleder har været rigtig god til at svare på min spørgsmål, selvom det nogen gange tager rigtig lang tid at få forklaret det, jeg gerne vil vide. Hun er meget åben for, at vi snakker om tingene og er også god til at oversætte det hun siger til børnene. Hendes engelsk havde jeg i starten meget svært ved at forstå, men efterhånden som vi har lært hinanden at kende, går det lidt nemmere. Den nonverbale kommunikation kommer virkelig til sin ret hernede og man finder hurtig andre måde at kommunikere på.
Hvis i har spørgsmål eller ting i gerne vil vide mere om, så bare skrive det til mig, da det kan være svært at huske det hele.
Med venlig hilsen
Maja Damborg, 04g

2007-03-25T09:05:00.000-07:00

Tiden flyver…

Der er desværre gået meget lang tid siden vi har skrevet sidst, og det beklager vi.
Efter vores tur til det vidunderlige Ba Be lake, fik vi kort besøg fra Incheon, Korea. Det var Anders, Majas kæreste, familie som kom et kort smut til Vietnam. Vi legede guider for en dag, og havde nogen gode timer sammen alle fem.
Fredag den 16.03.07 mødtes vi med 25 andre danske kvinder. Der bor mange danske familier i Hanoi, er der blevet stiftet en kvindeklub, som mødes ca. en gang om måneden. Vi var ude og bowle, spise store røde bøffer og var på cowboy bar. Det var rart at være i dansk selskab igen.
Det er utroligt hvad en SU kan række til i Vietnam. Det nyder vi godt af. To gange i uge elleve, har vi været på meget fine restauranter. En ellers så kedelig regnvejrs mandag, blev til en udsøgt oplevelse på restauranten Bobby Chinn, hvor selveste Fru Clinton har været. Omgivelserne var meget sofistikerede, og der var rosenblade i LOKUMMET. Søndagen blev til brunch på en af Hanois fineste hoteller. Tænderne løb i vand, og øjnene var ved at trille ud af hoved, da vi så buffeten. Der var alt fra sushi til de lækreste søde sager. Det kostede den ringe sum af 150 kr., hvilket er dyrt i Vietnam, men sammenlignet med en almindelig dansk brunch tallerken, kan man ikke just sige det er dyrt.
Denne uge har været optaget af dansk besøg fra Roskilde seminaret, og forberedelser til workshop fredag. Vi er blevet introduceret til en metode som hedder Marte Meo. I korte træk går den ud på, at optage små frekvenser af situationer i vores institution. Man analyser herefter, og fremhæver kun de positive ting. Dette gør, at man får belyst en problemstilling, ved at tage udgangspunkt i de positive ting der kan være, og bygger videre på dem. Vi synes alle det har været meget spænende, og det har givet inspiration til noget vi muligvis vil arbejde videre med. Til workshoppen fredag, havde vi studerende opstillet tre problemstillinger, som vi fandt relevante at diskutere i fælles forum med vores institutioner. Problemstillingerne blev modtager med blandende følelser, og det blev klart for os, hvor vigtigt det er at formidle ting, på en klar og tydelig måde. Vi diskuterede blandt andet ”hvordan man kan gøre frokost til en rar og hyggelig oplevelse på dagen?”, og ”hvordan man får støjniveauet nedsat?”. I Vietnam oplever vi, at man ser spisning, som værende en praktisk ting, som hurtigt skal overstås. Hvorimod vi danskere har den indgangsvinkel, at det skal være hyggeligt og rart. Den anden problemstilling omhandlede larm. Når 35 børn er samlet i et lokale på ca. 30 m2, kan det næsten ikke undgås, at støjniveauet er meget højt. Der hvor vi ser det største problem er, at lærerne banker noget hårdt ned i gulvet, for at få ro. Børnene skal efterfølgende i kor råbe, ”keep silent, keep silent”, og det mindsker ikke just støjniveauet.
På hjemmefronten har vi fået en rengøringsdame. Hun gør rent to gange om ugen, og køber frugt til os. Hun får det beskedne beløb af 200 kr. om måneden, 48 timer i alt, hvilket er en rigtig god løn i Vietnam. Vi er dybt imponeret over hendes arbejdsindsats og er meget glade for hendes hjælp. Der sker stadigvæk ting i Vietnam vi ikke forstår, heriblandt pludselige og uventede strømafbrydelser. Dette resulterer i, at dele af Hanoi kan være uden strøm i mange timer. Grunden til disse strømafbrydelser er mangel på nedbør, da regnvand bliver brugt til at producerer strøm (det har dog regnet de sidste tre uger). Under sidste strømafbrydelse formåede vores rengøringsdame at gør hele huset rent, udstyret med fyrfadslys og pandelygte. Hvis det ikke er imponerende, så ved vi ikke hvad.
Vi får mange besøg i børnehaven, heriblandt en dansk journalist studerende, som er hernede for, at lave sin afsluttende opgave om Vietnams uddannelsessystem. Derudover skriver hun artikler, som hun håber på, at få publiceret i forskellige tidsskrifter og aviser derhjemme b la. det pædagogiske fagblad Børn & unge, så nu bliver vi måske berømte.
Vi vil slutte for denne gang. Vi har det alle godt, og glæder os meget til at få besøg om en uge, af henholdsvis Katrines far og bror samt Majas Anders.

Ba Be Lake, d. 9-11.03.07

2007-03-24T08:31:00.000-07:00

Her er der nogle billder fra vores fantastiske weekendtur til Ba Be Lake. Som I kan se på billederne var der bare utrolig smuk og utrolig fredeligt. Vi havde vores egen guide med og chaffører, og kørte i en gammel jeep frem og tilbage.

Frisk fisk til frokost.

Det lokale spisested.

Det lokale supermarked.

Der var så mange søde børn:-)

Kathrine og sammen med en lille charmetrold.

En rigtig lille charmetrold.
Os alle fire med vandfald i baggrunden.

Så er der gang i rismarkerne.
Billede taget indenfra en grotte.

Vores jeep som vi kørte frem og tilbage i.

Ja, hvad kan man sige til sådan et billede?

Lidt nyt fra Hanoi

2007-03-05T07:15:00.000-08:00

Nu er der gået en uge og vi har igen lidt at berette fra Vietnam. Vi har det godt alle tre, og er langsomt begyndt at få en normal hverdag. I børnehaven er vi begyndt at vænne os til omgivelser, børnene og kollegaerne. De er alle meget søde, men dog nogle gange lidt svære at forstå. F.eks. kan Mettes vejleder have meget svært ved grammatikken, og brugen af de rigtig ord. Forleden dag sagde hun til Mette, ” You and you go to the chicken”. Med dette mente hun at, “You and me go to the kitchen”. Ligeledes sagde Kathrines ene lærer da vejlederen var syg, “She not sick, she busy”. Så hvis vi en dag har for tavlt kan vi bare ringe og melde os ”busy”J.
Vi har prøvet, at lave en fast aftale med en stor taxa som kommer og henter både os, og de andre to danskere som arbejder i vores børnhave. Det har dog ikke været sådan lige til, da taxafirmaet ikke helt har forstået, hvad aftalen går ud på. I sidste uge prøvede vi, at få Kathrines vejleder til at forklare firmaet, at vi skal hentes hver morgen derhjemme, og hver eftermiddag i børnehaven. Vi ved ikke helt, hvad de ikke forstår ved aftalen, men de kommer i hvert fald ikke hver dag – de er nok ”busy”. Det hjalp åbenbart heller ikke da en vietnamesere forklarede det. Vi har dog givet dem en chance til, så i dag var Majas vejleder ude og prøve at forklare dem det. Vi håber nu, at det løser sig i løbet af ugen, ellers må vi jo begynde at køre på scooters igen.
En ting vi efterhånden har vænnet os til er vores stor låsesystem. Dette består af: en ydre gitterdør med en indvendig tværgåede jernstang med hængelås. Vi låser hængelåsen op ved at stikke hånden ind igennem et hul i døren. Når vi er kommet ind af den ydre gitterdør er der endnu en gitterport, hvor der er to hængelåse. Når disse to hængelåse er låst op kommer vi så ind til den ”normale” hoveddør, hvor der kun er en almindelig lås i døren. De siger der aldrig har været indbrud i huset, og det forstå vi også godt, da det vil tage alt for lang tid at bryde ind.
I torsdags forkælede vi os selv lidt, ved at tage ind og få massage efter arbejde. Vi var inde et meget fint sted, hvor de havde 4 forskellige massageformer. Vi valgte at prøve noget der hedder ”hotstone massage”. Dette gik udpå at vi blev massaget med olie og meget varme sten i 75 minutter. Det var meget dejligt, og som bonus fik vi også en ansigtsmassage med agurker og honing i 30 minutter. Hele denne herlighed kostede os kun 180 kr per person.
I weekenden tager vi til Ba be Lake, som ligger nord for Hanoi. Det er et naturreservat, hvor der bor etniske minoriteter, og hvor der skulle være en skøn natur. Vi vil naturligvis berette om vores oplevelser når vi er kommet hjem.
Vi vil ligeledes i næste beretning fortælle mere om vores oplevelser i børnehaven, og om vores 2 kulturer som mødes.

Billeder fra vores ferie, Hoi An og Hué

2007-02-27T05:20:00.000-08:00

Sove kan man vel altid

Ik'........

Super atleterne på vej til stranden

Stranden i Hoi An

Gammel strandsælger

Ung strandsælger

Frokost på båden

Den lille kleptoman

Smuk udsigt

Donnaen til hest

Mausoleum i Hué

Huhej hvor det går

Scooter på scooter

Kongebyen i Hué

Dåse Åse i Hué

4-stjernet hotel, Hué

Så er der opdateringer fra vores ferie i Hoi An og Hué

2007-02-24T22:35:00.000-08:00

Efter en 17 timers lang køretur, ned langs Vietnams kyst, nåede vi Hoi an. Vi kørte i en vietnamesisk luksus bus, men efter dansk standart, noget vi kunne sammenligne med Bennys bil i Olsenbanden. Mette havde ondt i numsen, Maja havde simpelthen for lange ben, og Kathrine havde bare uro i hele kroppen. Alt dette resulterede i opsvulmede ben de 2 efterfølgende dage.
Vi blev indlogeret på et 3 stjernet hotel som lå i centrum af Hoi an, og ca. 3 km. fra en skøn badestrand. Hotellet havde morgenmadsbuffet, som Maja havde glædet sig enormt meget til. Hendes glæde blev dog kraftigt dæmpet, da der var gekkoer over alt i restauranten. (dette har resulteret i Majas frygt for gekkoer stort set er kureret). Vi var meget tilfredse med hotellet, men det skal dog siges, at det ikke lige frem steg i graderne, da vi en aften måtte tilkalde hjælp fra en af drengene, da vi havde fået hus besøg, af en meget livlig kakerlak.
Grundet Nytår mindede Hoi an om en spøgelsesby. Næsten alle forretninger havde lukket, så vi var TVUNGET til at ligge på stranden hver evig eneste dag. Omgivelserne var meget smukke og ud over palmetræer og hvid sandstrand, vrimlede det med sælgere som havde, ananas, drikkevarer og smykker til den store guldmedalje. Mette og Kathrine forbarmede sig over en smykkesælger, som tjente penge til at komme på aftenskolen for at lære engelsk og fransk. De købte for over halvdelen af hvad hendes 2 fag ville koste på en måned. En vietnamesisk skolelærer tjener gennemsnitlig 800.000 vietnamesiske dong (ca. 400 danske kroner) om måneden. Nu da vi er super atleter derhjemme, besluttede vi os for, inden vi kommer helt ud af form, at leje cykler og køre ned til stranden. Det var også en god måde at opleve naturen og befolkningen på.
På stranden mødte vi en dansk familie som rejste rundt i Vietnam i 2 måneder. Det var rart at snakke lidt med nogle danskere og høre om deres erfaringer. De har 3 børn i alderen 4-12 år, og vi tilbød dem derfor at besøge vores børnehave, når de når til Hanoi.
Da Hoi an også kaldes skrædder byen ville vi udnytte dette, så Mette og Kathrine fik syet en efterårsjakke i meget flot kvalitet til ca. 200 danske kroner, det gøres vist ikke meget billigere.
Efter 4 skønne dage på badeferie og shopping gik turen videre til Hue, beliggende mere nordligt end Hoi an. Her var vi booket ind på et lidt mere luksuriøst hotel, 4 stjerner. Begejstringen var stor og morgenbuffet endnu bedre end det forrige hotels. Hué er også kendt som kongebyen, og vi glædede os derfor meget til at opleve gamle bygninger og historiske fortællinger. Når man besøger Hué er det også meget anbefalelsesværdigt at sejle en tur på den såkaldte duftens flod, så vi lejede derfor en båd kun til os. Vi sejlede fra 09.00 til 17.00 og det var en helt fantastisk tur. Turen forløb således at vi sejlede ned af floden, og stoppede flere gange ved bredden, for at se pagoder og mausoleumer. Et mausoleum er der hvor kongefamilier er begravet, og det er tydeligt at se, at vietnameserne gik meget op i at udsmykke disse områder utrolig smukt, for at ære de afdøde.
Båden var ejet af en familie bestående af mor, far og tre børn. De var alle med på båden, hvor faren var skipper, moren kok og den mindste af børnene en lille sørøver. Han var ca. 3 år og en lille kleptoman.
Efter at have gjort stop et par steder, blev frokosten serveret ombord på båden. Der var 5 retter mad med både fisk, ris, nudler, bønner og forårsruller, og det var en dejligt måltid. Vores næst sidste stop var en meget spænende oplevelse. Vi blev alle syv kørt på scootere fra båden og 7 km. ud til et mausoleum. Undervejs var der rismarker og bondemænd som pløjede deres marker på gammeldags maner.
Dagen efter besøgte vi kongebyen, som er et stort område med gamle bygninger. Det var meget spænende at se byen, men temperaturen lå på 40 grader, så energien var derfor ikke på sit højeste. Efter vi havde set byen tog vi tilbage til hotellet og tog os en morfar ved siden af poolen, det var skønt.
Turen hjem var ikke helt problemfri, da vi ikke havde fået nogen billetter, men reservationer på bussen. Vi kom heldigvis med, og måtte også stoppe nogen gange undervejs, da et af dækkene punkterede og det måtte lappes, som vi lapper cykler i DK.
Lørdag aften blev vi inviteret på diskotek af en vietnamesisk ven af de andre. Det var en sjov oplevelse og vi grinede en del, da det til forveksling mindede om diskotek IN i København. Vi fik bailyes til 20 kr. og oplevede de unges natteliv.
Nu er vi klar til en uges arbejde.

Billeder af os i vores nationaldragter

2007-02-24T21:27:00.000-08:00

Disse flotte dragter har vi fået af børnehaven i velkomst gave. Det er meningen vi skal have dem på når der er fest i institutionen. Vi har selv valgt vores stof, og de er så blevet syet hos en skrædder.

Billeder af vores hus

2007-02-24T20:45:00.000-08:00

Her er nogle billder fra vores hus. Huset er i tre etager og ligger i en meget stille gade. Der er to rum og et badeværelse på hver etage.

Udsigten fra vores terasse.
Vores terasse.

Vores vaskerum med vaskemaskine der kun vasker med kold vand.

Mette på hendes værelse.

Et af vores tre badeværelser.

Kathrine på hendes værelse.

Maja på hendes værelse.

Vores køkken.

Vores stue.

Så tager vi på ferie:-)

2007-02-14T22:53:00.000-08:00

I dag torsdag tager vi på ferie. Vi har 12 sammenhængende fridag, da der er nytårsferie hernede (Tét). Vi går fra hundens år til grisens år:-).
Vi tager fra Hanoi i dag kl. 19.00, og køre med bus til Hoi An (også kendt som skrædderbyen). Her skal vi være indtil mandag, hvor vi så køre i bus op til Hué (den gamle kongeby). Vi skal være i Hué indtil torsdag, hvorefter vi køre tilbage til Hanoi, og er hjemme igen fredag.
30 grader og høj solskin, vi snakkes ved om en uge:-)

Kathrine bliver klippet

2007-02-14T03:11:00.000-08:00

Mette starter med at klippe,
lige det blev det,

Maja forsætter,

meget hår røg af,

og smuk blev hun:-)

Så er det igen tid til at berette lidt fra Hanoi (billeder)

2007-02-14T02:26:00.000-08:00

Så er det igen tid til at berette lidt fra Hanoi

2007-02-14T01:57:00.000-08:00

Vi har selvfølgelig oplevet en masse siden sidst vi skrev, men det er bare lige med at huske det hele.
I lørdags var vi ude at besøge noget af Kathrines familie (Birgit og Svend Erik), som også bor i Hanoi. Det var rigtig hyggeligt at snakke med nogen som har boet herude i langtid, og høre deres erfaringer med den vietnamesiske kultur. Svend Erik kunne fortælle en masse om Vietnam’s tiltider mystiske lovgivning, og hans oplevelse af at arbejde i Vietnam. Svend Erik arbejder for Danida herned. Birgit er med i Hanoi International Women’s Club som laver en masse velgørende arbejde i Vietnam, og som også har udgivet bogen ”Hanoi Guide”. Denne bog har vi alle købt, og den kan give os en masse nyttige oplysninger som er svær at finde andre steder.
I weekenden var vi inde og hente vores tøj hos skrædderen. Det er bare blevet rigtig flot. Vi er alle tre meget imponeret over, at det kan lad sig gøre at kopier så flot:-). Kvaliteten virker også til at være rigtig god.
Vi vågnede søndag morgen, hvor både Maja og Kathrine havde det skidt. Resten af dagen gik med at løbe frem og tilbage til toilettet (med en spand i den ene hånd, hvis nu det skulle komme ud af begge ender). Vi blev alle hjemme fra arbejde mandag, og kom så småt til kræfter igen. Mandag eftermiddag ringede det pludselig på døren, og tre af vores kollegaer stod med frugt og forhåbninger om at vi snart skulle få det bedre. De kom inden for og fik tilbudt te og småkager på dansk manér. Vi var forbløffet over at de trappede op på vores første sygedag, og sammenlignede selvfølgelig med Danmark, og blev enige om det bestemt aldrig ville ske derhjemme, selv ikke efter 14 dages sygdom.
Vi bestilte for første gang mad udefra. Dette var noget af en prøvelse for Kathrine, da det ca. tog 10 min bare at forklare, hvad vores addresse er. Efter at have spist fik vi det bedre, og mente derfor godt vi kunne tage på arbejde dagen efter. Tirsdag var sidste dag inden tét ferien (nytår), defor ville vi gerne på arbejde og give gaver til vores rektor, koordinator og vejledere. (Efter vietnamesisk tét tradition, giver man gaver til ens overornede og tætte kollegaer).
Tirsdag morgen startede for Mettes vedkommende knap så godt, da hun fik et stort brandmærke på benet, af vores ellers så flinke motercykel mands udstødningsrør.
Børnehaven havde arrangeret en udflugt til et stort blomstermarket for alle os danskere. I Vietnam er der stor interesse for blomster, og specielt nu til nytår. Det var en meget hyggelig tur, og Kathrine var så ”heldig” at blive interwietet til vietnamesisk tv, hvor de stilte mange spørgsmål om en knaldet orkide, som vi havde købt til vores værtsfamilie.
På Kathrines stue udøver de pædagogisk praksis på en meget anderledes måde. Her er favorisering en meget anerkendt metode. Derfor havde de fået lov til, af rektor, at tage deres ynglings barn med, og lade ca. 30 børn være derhjemme, med en lærer.
Efter frokost skulle vi hente vores national dragter hos skrædderen. Dragterne var meget smukke, men både gadesælgere og butiksejere grinede af os, da de ikke er vant til at se udlændinge i deres nationaldragt.

Billeder fra morgengymnastik i børnehaven

2007-02-08T06:47:00.000-08:00

Stemningsbilleder!

2007-02-05T07:38:00.000-08:00

En lille kat

Elektrikeren på arbejde

Grillet hundekød!

Billeder:-)

2007-02-05T06:41:00.000-08:00

1 billede mere fra Majas stue

Er de ikke bare søde:-)

Billeder fra Majas stue

Billede fra legepladsen i børnehaven

Kathrine på scooter

Første dag på job:-)

2007-02-05T05:37:00.000-08:00

De sidste par dage er gået med at lære Hanoi-by at kende. Vi har blandt andet været på stofmarkedet og hos skrædderen for at få syet vores første tøj:-). Vi har tilbagt en del tid sammen med de andre danske hernede, og lært dem at kende. De er rigtig søde, så dem skal vi nok få det sjovt med:-).
I dag har vi så haft vores første arbejdsdag hver især. Vi er blevet fordelt i hver vores klasse, hvor der er mellem 30-40 børn i hver og 2 voksne.
Vi starte dag med at stå op kl. 5.30, da vi skulle hjemme fra kl. 6.30. Efter en meget spændende scootertur til institutionen gennem Hanoi´s hektiske morgentrafik, kom vi helskindet frem. Vi blev taget godt i mod af både børn og voksne, og gik så i gang med en meget strukturet dag hver især.Dag er gået med bl.a. morgengymnastik, tegning, sang og en meget speciel frokost for os alle. Hernede skal børnene spise 2 stor portioner til frokost, og hvis de ikke selv kan spise op mader personalet dem. Endvidere er støjniveauet vanvittigt højt i institutionen, så hvis man tror man slipper fra støj ved at gå på arbejde, så kan man godt tro om igen. Vi er alle meget blæste i hovederne i dag, så vi regner med at sove godt i nat:-).
Da vi kom hjem i dag, havde vi til vores store overraskelse og begjestering fået internet. Dog kan vi ikke selv komme ind og se vores blog, så vi håbe at det vi ligger ind er ok. Vi har derfor heller ikke set jeres kommentarer, men vi har hørt der er et par stykker, og dem er vi glade for.
Til slut vil lige fortælle at vi har fået husdyr. Vi så en gekko (fireben) i vores køkkenskab her til aften. Puhaaa, Maja skreg nok i 5 minutter, hun synes bestemt ikke den er velkommen!!!!
Det var alt for denne gang, håber i alle har det godt:-)

Flere billeder.....

2007-02-01T08:28:00.000-08:00

Lækker grønsager

Så bliver der samlet skald!

Masser af alt muligt

På fiskemarkedet

Den heftige trafik

Vores hus

Flere billeder....

2007-02-01T08:18:00.000-08:00

I Cph lufthavn.

Billede af gaden

De første dage

2007-02-01T07:35:00.000-08:00

Smukt billede af Hanoi.

Mette som vietnameser

Mette midt i Hanoi

Vores hus

Kathrine og Mette i flyveren.

Vi har fået nye telefonnummer!

2007-01-31T07:35:00.000-08:00

Vi har alle i dag fået vietnamesiske telefonnummer.
Kathrines er 0936511834
Mettes er 0936511835
Majas er 0936511836
Vi ved ikke om i skal skrive noget foran,det maa i prøve jer frem med:-)

1. dag i Hanoi

2007-01-30T21:06:00.000-08:00

Vietnam den 30.01.07
Da vi ikke havde fået fuld nattesøvn i næsten tre døgn, sov vi i dag til kl. 13.30. Vi havde en aftale med ejeren af huset (Thuan) omkring kl. 14.00 da vi skulle betale tre måneders husleje. Eftersom vi først vågnede sent, havde vi ikke haft mulighed for at hæve 400 dollars hver. Mette ringede til vores kontakt, moderens søn, og spurgte om vi ikke kunne ændre vores aftale til dagen efter. Vi tog os endelig sammen til at stå ud af sengen, og vi gik på skift i bad. Lige pludselig ringede det på døren. Der stod Thuan og hendes bror (Coung), som blot var kommet for, at hjælpe os med at finde en bank og et supermarked. Efter vi havde snakket om praktiske ting, satte vi os bag på hver vores scooter og kørte ud i den kaotiske trafik. Vi var alle lidt nervøse, men det var ikke slet ikke så slemt som vi havde troet. Selvom der er mange mennesker, biler, scootere og sælgere på vejene, kører transportmidlerne ikke så stærkt. Vi blev kørt rundt fra et sted til det næste, og Maja fik en næsten en guide tur rundt i Hanoi by, da hun sad bag på Coung, som arbejder i regeringen og taler meget godt engelsk. En af de ting som vi er meget imponeret over er, at de er meget imødekommende og hjælpsomme. Vi har aftalt at mødes med Coung i morgen, hvor han vil hjælp os med at købe en motorhjelm og et sim kort til vores mobiler. Da vi kom hjem her til aften, havde Thuan og Coung smidt batterier ind igennem vores dør, da de tidligere havde set at vi manglede batterier til en fjernbetjening til aircondition. Det må man sige er meget imponerende og så langt fra den verden vi kommer fra.
Der er så mange indtryk og vi suger til os hele tiden. Det er en meget spændende by hvor der sker noget stort set alle timer i døgnet. Vi endte vores dag med at besøge vores første gadekøkken hvor maden skulle være bedst og billigst. Selve "køkkenet" er en oplevelse for sig selv, og umiddelbart ligner det bestemt ikke noget man har lyst til at købe noget mad i, men vi overvandt vores frygt, og bestilt mad. Vi fik en stor skål med suppe, nudler, grønt, æg, noget kød???, dim sums og gik i gang. Det smagte helt udmærket, men vi er enige om at det sagtens kan finde det bedre. Da vi skulle gå, sad der en mand med en frygtelig hikke. Da han åbenbart også var forkølet lavede han en ordentlig snotter på gulvet. Vi overvejede kort at tilbyde ham et stykke papir til at tørre næsen i, men tænkte det måske var en anelse flabet.
Vi sidder nu på det ene værelser i vores tre etagers hus og ordner forskellige ting. Kl. er 02.15 og kan ikke sove. Kathrine skulle tidligere hente sin taske som stod i et andet værelse og gik derfor op, da hun troede at hun var på en anden etager. Det er meget forvirrende at finde ud af hvor man er i huset, da trapperne ser helt ens ud lige meget hvilken etage man er på. Vi har snakket om at hænge skilte op med eks. første etage, for vi kan finde rundt. Det må siges at være et luksus problem, men det er noget vi kan grine en masse af.
Vi slutter af for i dag. Håber alle har det godt og trives derhjemme.
Skriv endelig en lille hilsen hvis i lysterJ
Hilsner De tre nu i Vietnam
P.s. bare sådan I ikke tror vi går rundt I 30 graders varme, vil vi lige informere om at det ikke er så varmt, og vi har haft fleecejakker og lange bukser på I dag.
P.p.s. vi har stadigvæk ikke Internet I huset, så vi kommer kun på Internet en gang om dagen, som er omkring kl. 24.00 så det passer med jeres tid. Bare så i ikke tror vi ikke vil skrive til jer.

Endnu engang gik Egon's plan i vasken!

2007-01-30T21:01:00.000-08:00

Natten mellem søndag og mandag (den 28-29 januar) kl. 02.45

Alt var timet og tilrettelagt, selv et fans jæger kunne åbnes. Vi stod klar i København’s lufthavn med århunderes plan, intet kunne gå glat..........og dog! Efter vi havde løbet fra den ene ende af Bangkok’s lufthaven til den anden, og blevet guide af en fimset politibetjent (der rystet på hovedet af os), kunne vi konkludere at alt lige pludselig ikke var timet og tilrettelagt.
Vi kunne ikke komme ind i Vietnam allerede den 28, da vores visum først galt fra den 29. Vi havde dog ringet til den vietnamesiske ambassaden hjemme i DK og spurgt om det kunne lad sig gør, og de havde givet os grøn lys.
Efter at have blevet snydt af tilsyneladende troværdig og ældre taxachaffør, endte vi på et ½ stjernet hotel, da der var mere end 12 timer til den næste afgang til Hanoi.
Vi har nu prøvet at få lidt søvn, men det er ikke gået så godt for Kathrine og Maja, men Mette har fået sovet nogle timer. Grund til den manglende søvn, skylles at airconditionen lyder som om den er ved at fald sammen og der er thailandsk kaoroki i stuen. Her var Mette og Maja tidligere på aften nede hvor de mødte en dragqueen og en småfed almindelig dansk , der havde fået lidt for meget bajer.
Plan er nu, at vi når vores fly, afgang kl. 10.20 og ankomst kl. 12.10 i Hanoi. Fra lufthaven i Hanoi skal vi ind, og mødes med vores kontakt til huset, vi skal bo i de næste 6 måneder. Dette se vi frem til forhåbentlig lykkesJ. Det hele er jo timet og tilrettelagt.
På gensyn
"De tre i Vietnam" eller hvor vi nu er.........

Velkommen til vores blog

2007-01-24T03:18:00.000-08:00

Hej Alle sammen,
Så fik vi endelig lavet vores blog. Her får i mulighed for at følge med i vores hverdag i Vietnam det næste ½ år. Vi vil ligge billeder ind, og skrive lidt om vores oplevelser.
Med venlig hilsen
Mette, Kathrine og Maja alias mkm alias Olsenbanden in Vietnam